Gå til hovedindhold
Punta Rucia Lodge, Punta Rucia, Den Dominikanske Republik

Barfodsluksus og rustikke strandlodges på Den Dominikanske nordkyst

14 dage fra kr. 27.000, børn fra kr. 16.000

Kom med til nordkysten af Den Dominikanske Republik, hvor i skal bo på karakterfyldte strand-lodges i første parket til Caribiens paradisstrande. Her er ingen store all-inclusive charterhoteller, men ægte caribisk stemning og charme.

Fald i søvn til det caribiske havs brusen og nyd underspillet og afslappet overdådighed. I er langt fra alfarvej, men mangler absolut ikke noget. Tværtimod! Og I skal selvfølgelig også forbi den nye verdens første hovedstad, Santo Domingo.

Det kan I glæde jer til:

  • Fald i søvn til det caribiske havs brusen - så tæt er I på havet.
  • Punta Rucias fantastiske strande og “early days” Six Senses-stil.
  • Natura Cabanas intime og personlige lodge-stemning ud til privat strand.
  • Mojito på taget i Santo Domingo med udsigt til katedralen.
  • Unik mulighed for at se søkøer i deres naturlige habitat.

Hovedstaden Santo Domingo - historisk og hipt

I skal opleve Santo Domingo og mere specifikt Zona Colonial - det gamle centrum - med smukke, historiske bygninger og boheme-atmosfære.

I har base på et lille boutiquehotel, hvor især roof-top baren med udsigten til den oplyste katedral er et fremragende sted at lade dagen gå på hæld.

Stranddage med boheme-, natur- og surferstemning

Fra storbyliv til nordkysten, der er lig med smukke strande og frodig natur. Vi har fundet to små strand-oaser, der er både overdådige og rustikke. Første Punta Rucia for foden af Monte Cristi Nationalparken og til sidst Natura Cabana i surf-hovedstaden Cabarete.

I kan læse mere om nordkysten, Santo Domingo - og We Travels dominikanske univers i øvrigt - i vores lille kompas.

Kort program

Rejsen kunne fx se således ud, men som alt andet sætter vi helst rejsen sammen præcis tilpasset jer. Kortere eller længere eller anden rækkefølge.

Dag. 1: Afgang fra Danmark

Der er typisk afgang fra Danmark om morgenen og ankomst til Santo Domingo om eftermiddagen lokal tid.

Transfer til den historisk bykerne “Zona Colonial”, hvor I bor på det karakterfyldte boutiquehotel Billini.

Dag 2: Santo Domingo

Brug dagen på at udforske “den nye verdens første hovedstad”. Nyd de historiske bygninger, gå på opdagelse blandt byens hippe cafeer og gallerier eller nyd en is med de lokale.

Dag 3: Fra Santo Domingo til Punta Rucia på nordkysten

Turen går op genenm den centrale del af øen til Punta Rucia Lodge. Et smukt område på nordvestkysten, hvor I skal bo på områdets eneste hotel - en smuk, privatejet lodge direkte ud til havet og for foden af Monte Cristi National Park.

Dag 4-7: Punta Rucia

Brug dagene på at slappe af i smukke omgivelser, tage på sejlture i nationalparken og udforske mangrover, der er hjemsted for søkøer.

Punta Rucia er et hidtil overset hjørne i det lille ø-rige og det åbner vi op på denne rejse. Glæd jer!

Dag 8: Fra Punta Rucia til Cabarete

Vejen går østover langs kysten til Cabarete, der ligger små 3 timers kørsel væk. Her skal I bo i udkanten af en af verdens surf-hovedstæder Cabarete. Der er  fred og ro på det hyggelige Natura Cabana, men I har strandliv og gode surfbølger tæt på.

Dag 9-12: Cabarete

Natura Cabana er så skøn, at det kan være svært at forlade. Nyd egen strand, spaen, yoga eller en god bog.

I kan også tage ud og udforske området og måske selv prøve kræfter med surfing - der er fremragende bølger for både begyndere og øvede, ligesom der er gode surfskoler i området.

Dag 13: Hjemrejse

I kører en halv times tid til lufthavnen i Puerto Plata, hvorfra turen går hjem. Det er normalt en natflyvning, så I er hjemme dagen efter.

Dag 14: Hjemkomst

Vejledende Priser

  • Voksne: Kr. 27.000 - 29.000

  • Børn (2-11 år): kr. 16.000 - 18.000

Den nøjagtige pris afhænger af prisen på flybilletterne, når I bestiller. Vi gør det naturligvis altid billigst muligt. Der kan forekomme tillæg henover ferieperioder og højtider (særligt jul/nytår og påske)

Prisen inkluderer:

  • Fly København - Santo Domingo / Puerto Plata - København.
  • Alle skatter og afgifter.
  • Privat transfer fra Santo Domingo Lufthavn til Billini Hotel
  • 2 nætter på Billini Hotel, inkl. morgenmad.
  • Privat transfer fra Santo Domingo til Punta Rucia Lodge.
  • 5 nætter på Punta Rucia Lodge inkl. morgenmad.
  • Privat transfer fra Punta Rucia Lodge til Natura Cabana.
  • 5 nætter  på Natura Cabana inkl. morgenmad.
  • Privat transfer fra Natura Cabana til lufthavnern i Puerto Plata.

Bemærk

Vi har valgt at basere denne rejse på private transfers. Men billeje vil også passe fint her, hvis I har mod på at køre selv.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.