Gå til hovedindhold
Kom helt tæt på migrationen på en walking-safari på Serengeti

Mød en mand, der har udforsket Serengeti til fods

We Travels safari har fået tilført en helt ny dimension

Med indtrædelsen i vores nye, internationale søsterselskab, Journey’s Intent, har vi samtidig skabt et partnerskab med en af Tanzanias førende safari-eksperter Jean Du Plessis.

Jean driver safarioperatøren, Wayo Africa, som vi allerede har et tæt forhold til. Men nu er vi også partnere og har dermed med ét fået tilført en helt unik detailviden og et netværk i det østlige og sydlige Afrika. En viden vi vil omsætte til unikke naturoplevelser væk fra alfarvej og et safarikoncept baseret på bæredygtighed og ansvarlighed - endnu mere end vi allerede gør.

En pioneer, der har brugt et helt liv på savannen

Jean voksede op i en Zulu-landsby ved foden af Drakensberg-bjergene i Sydafrika. Han lærte at forstå og respektere natur og biodiversitet fra barns ben. Naturen var hans legeplads fra spæd.

De seneste to årtier har Jean primært været bosat i Tanzania, som han i dag opfatter som sit hjemland. Her har han trænet guider og rangers og ikke mindst udviklet Wayo Africa til at være blandt de suverænt bedste safarioperatører med særligt fokus at på små bush-camps og safari til fods, hvor man nærmest kun efterlade sine fodspor.

Når du ser, hvilken lethed Wayo's mobile bushcamps opereres med, vil du forstå forskellen fra den klassiske lodge til den ægte og  autentiske naturoplevelse.

Ud af bussen, ind i bushen

Jean har hele tiden været drevet af at komme ud af køretøjet. At være i tættere kontakt med naturen og samtidig skabe en safarioplevelse med mindst mulig påvirkning af naturen.

Når du ser, hvilken lethed Wayo's mobile bushcamps opereres med, vil du forstå forskellen fra den klassiske lodge til den ægte og  autentiske naturoplevelse.

Wayo Serengeti Walking Safari Camp, Tanzania

Wayo Serengeti Walking Safari Camp, Tanzania

Jean har gennem Wayo Africa rykket ved den stereotype oplevelse af en safari og skabt et koncept, der passer fremragende til hele We Travels tilgang.

Som Jean så fint formulerer det, når talen falder på hans job:

“Det her er slet ikke et job. Det er mit liv - og det er Tanzanias fremtid. Jeg har gået på Serengeti-sletten og i Ngorongoro-krateret i flere årtier, og ikke to dage har været ens. Det er en dynamisk natur; et økosystem, der konstant udvikler sig og ændrer karakter. Det er præcist, hvad vi ønsker at vise vores gæster, og på samme tid uddanne en lokal befolkning og gøre dem engageret i bæredygtig turisme.

Meget mere end “blot” en safarioperatør

Jeans virke i Tanzania har stor spændvidde. Han har været uddannet tidligere gadebørn til højt kvalificerede guider og naturambassadører. Han har været vært på TV programmer på National Geographic og konsulent på store IMAX film-produktioner. 

Wayo Serengeti Walking Camp, Serengeti, Tanzania

Wayo Serengeti Walking Camp, Serengeti

Jean har selv guidet ekspeditioner til fods gennem nogle af Østafrikas mest isolerede områder. Passionen driver værket, hjertet banker for Tanzanias unikke og skrøbelige fauna - og dets kultur og mennesker.

We Travel har med andre ord fået tilført en kapacitet, der giver os unikke muligheder for at skræddersy safarioplevelser i det østlige og sydlige Afrika, som vi tidligere kun kunne drømme om.

Safari med et perspektiv og en oplevelse, der skaber værdi for alle parter

Partnergruppen i Wayo Africa bringer dermed årtiers erfaring til vores forretning.

Og det er ikke småting, de har udrettet:

De har drevet lodges i Okavango-deltaet i Botswana, i det meste af Kenya og guidet ekspeditioner i Rwanda, Uganda, Namibia og det vestlige Tanzania. Og hver sommer fløjet, gået og kørt på research-ture i Serengeti for at finde den perfekte lokation til dette års mobile camp. De har fulgt migrationen til fods i flere årtier og arbejdet med en ekstremt loyal og dygtig medarbejdergruppe, som vi selv har lært at kende gennem de seneste tre år.

Jean Du Plessis, Wayo Afica and Journeys Intent, Tanzania

Jean Du Plessis, Wayo Afica & Journeys Intent

At drive en virksomhed (Journey’s intent) med så vidende og gode menensker giver os et nyt direkte perspektiv på, hvad vores rejser gør af forskel lokalt. En viden vi kan bruge i vores arbejde. Det er ikke noget, vi hører om og ser - nej - vi er nu en del af det.

Naturens storhed flytter ind i vores statusmøder

Når vi har statusmøde, og Jean taler om sin seneste oplevelse; da han sad i en trætop i bushen ved fuldmåne det meste af en nat; ved foden af et stort vandhul, hvor cirka 500 elefanter drak vand i ro og mag i den kølige nattetime - da forstår vi naturens reelle storhed.

Og vi bliver mindet om, hvad det hele handler om:

At lave rejser, hvor du kommer ud og mærker naturen, og samtidig gør det på dens egen præmis. At samarbejde med lokale ildsjæle, der sikrer, at netop dit besøg efterlader stedet og dets befolkning et lidt bedre sted.

Det skaber værdi for alle parter.

Lignende indhold

“Nå, jamen laver i så kun dyre rejser?”

Hvad koster en rejse egentlig hos We Travel?

Vi har fået et internationalt søsterselskab

Journey’s Intent - Et naturligt skridt i We Travels udvikling

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.