“Sri Lanka, og mødet med Kamal, var livsforandrende”

…godt nok vil vi gerne lave rejser, der gør en forskel, men det er alligevel ikke hver dag, vi modtager en mail med ordet “livsforandrende”. Det ramte noget i os - en forundring, en glæde. En kondenseret bouillonterning af, hvorfor vi rejser - og hvorfor vi er så nidkær omkring hvor - og til hvem - vi sender jer ud i verden.

Dette er historien om Kamal, Caroline og Talulah. 

“Jeg vil gerne sende flere afsted med jer til Sri Lanka. Det var faktisk livsforandrende på den fede måde for os alle fire ❤”

Sådan skrev Caroline, da vi (som vi altid gør) fulgte op på hendes rejse ud i verden. Det er stærke ord. Ord vi gerne vil spørge ind til. 

Så vi inviterer Caroline og hendes datter Talulah til kaffe i vores blå veloursofa og får hele historien om, hvordan en sommer på Sri Lanka har ændret deres verdensbillede.

Og hvordan en teenager i Danmark nu er ved at samle ind til en dæmning langt ude i Sri Lankas vildnis, der vil gavne både elefanter, biodiversitet, lokalsamfund og deres afgrøder.

Det er en ret vild og fin historie - hæng på:

En luksus-rejse, der er meget mere end 5* hoteller

Caroline og datteren Talulah har rejst på alle niveauer, er bevidste forbrugere og har mærket verden.

De søger en ny definition af luksus. Småt, charmerende, lokalt og både med fokus på natur og kultur. De rejser for at (for-)undres, finde en form for autencitet og møde lokale på deres præmisser. Og så er det gode, lokale køkken og stemningen også vigtig. 

 Det matcher jo meget godt med os i We Travel, synes vi. 

Caroline og Talulah rejser nemlig for kultur og mennesker. For at (for-)undres og finde en form for autencitet. Steder, hvor de kan få nye input og få noget med hjem, som ikke er souvenirs, men nærmere nye tanker, nye måder at anskue hverdagen og mennesker på. 

…og så kan de godt lide rare mennesker, tropiske omgivelser og god mad - bevares :)

Mødet med Kamal og Tree Tops Jungle Lodge

At sidde overfor Caroline og Talulah er en sprudlende oplevelse - deres rejseglæde, nysgerrighed og omtanke for dem, de besøger er ret betagende.

Og selvom de var 3 uger i Sri Lanka er der specielt ét møde, der har sat sig fast i deres hukommelse: Mødet med Kamal.

Kamal er Lodge Manager på Tree Tops, som ligger i udkanten af Yala National Park. Lige der mellem vildnis og lokalsamfund, hvor turister ellers ikke kommer. Kamal er “…et ordentligt menneske, der lever et super simpelt liv, men efterlader så stort et empatisk aftryk”, som Caroline udtrykker det.

Da de ankommer er første tanke, at det ikke ser ud af meget - 2-3 telte og et åbent fælleshus omgivet af naturen - fuldstændig off-grid. Gåture i naturen i løbet af dagen og levende lys til at lyse aftensmåltidet op.

Første gang Talulah går ud på terrassen stirrer hun direkte ind i øjnene på en elefant, der står måske 100m væk. Stærkt, intenst og nærværende. 

Velkommen til en lodge, hvor både dyr og mennesker trives.

Digital detox får mennesker til at tale sammen

En lodge der er off-grid har sine naturlige sunde begrænsninger på fx. vand og elektricitet. Det får én til at bemærke (og værdsætte) ressourcer - det er opdragende og oplysende uden at være belærende.

Som Talulah siger: “…hvis det kun er strøm til 2 timer, så er det da tarveligt, hvis vi skal have den strøm”.

Og når man ikke sidder med sin telefon, så løftes blikket og verden åbner sig. Så Caroline, Talulah og deres rejsefæller snakkede meget med Kamal og de lokale - og hinanden. 

På en af disse gåture faldt snakken på udfordringen mellem lokalsamfundet og elefanterne, der bogstaveligtalt tramper rundt mellem deres afgrøder. Når så man nu er naturligt nysgerrig, så spørger man ind og bliver klogere:

Der skal være plads til både elefanter og mennesker

Talulah forklarer:

“Om natten hørte vi tydeligt elefanterne rode rundt i buskadset - og de lokale bønder, der forsøger at holde dem væk fra deres afgrøder med firecrackers. Kamal forklarede, at pga. tørtiden/tørke mangler elefanterne vand inde i nationalparken og søger derfor vandhuller tæt på bøndernes afgrøder.

Elefanter er massive og vælter alt på vejen, spiser bøndernes afgrøder og har fået smag for de søde sukkerør, som bønderne dyrker. De har efterhånden også vænnet sig til firecrackers og nu er høsten ødelagt og en livsvigtig lokalindustri gået i stå. Lokalsamfundet, biodiversitet, elefanter og natur lider. Der mangler simpelthen løsninger i tørtiden. I monsunen er dette ikke et problem. 

Det havde fået Kamal til at fundere over, hvordan der kan blive plads til både lokale og elefanter uden sammenstød.”

Caroline supplerer: 

“Og det fik os til at fundere over, hvordan dyr og mennesker er afhængige af hinanden, men også kan være i konflikt.”

En Sri Lanka løsning, der satte tanker i gang - også i Danmark.

Talulah fortsætter:

“Kamal viste os, hvordan han har tænkt sig at lave en lille dæmning og dam, så han kan forbinde vandhuller. Dermed kan man holde på det vand, der kommer i regnperioden, så elefanterne ikke behøver søge ud af Yala og ind i landsbyområderne. 

Samtidig vil Kamal plante forskellige træer rundt om bøndernes grunde og deres afgrøder - træer og buske, som afgiver dufte, som elefanterne afskyr såsom lime, chili og peber. Som en ekstra bonus vil det give bønderne nye og ekstra afgrøder, som de kan sælge på markedet og tjene på. 

Men de lokale kan ikke gøre det selv - de har ikke råd.

Vi spørger ind til, hvor meget Kamal tror projektet vil koste og en hurtig omregning siger omkring 10.000 kr. Det er mange penge i et land som Sri Lanka.”

…Men måske et overkommeligt beløb at indsamle i Danmark?

En teenager, der tager action

På vejen fra Tree Tops går turen i bil gennem den smukkeste natur og Caroline bliver irriteret over at Talulah bare kigger på sin telefon. Men da hun dasker til hende forstår hun hvorfor.

I skolen skal Talulahs klasse udføre eller samle ind til et klimaprojekt. Og da Talulah ikke kan slippe tanken om Kamals problemstilling er hun i færd med at skrive en mail til sine undervisere. Måske klassen kan samle ind til en dæmning i Sri Lanka og derigennem være med til at skabe balance og fremme natur og biodiversitet?

Talulah forklarer yderligere at “…det vil gøre en konkret forskel, være håndgribeligt og noget vi kan følge med i - langt mere end hvis vi bare donerer til en forening eller spiser vegetarisk i skolen”.

På trods af sommerferien vendte lærerne tilbage med det samme med positiv feedback.

Når rejser - og mennesker - gør en forskel

Herfra begynder så arbejdet for Talulah - for at overbevise klassekammeraterne - og få stablet en indsamling på benene.

Og Kamal? Han er både ydmyg og betaget af initiativet: “Du er så ung, hvordan kan du tænke sådan?” sagde han til Talulah. 

For Talulah, Caroline, Teit og Christoffer har mødet i junglen også gjort en forskel - de tænker mere holistisk og i sammenhænge: jungle, vandhuller, dyrene omkring og bønderne, der taber fortjeneste.

Og så tænker de over, hvor meget man egentlig kan hjælpe med meget lidt input. At donationen er 1 til 1, men fordelen er 1 til mange. “10.000 kr. kan man faktisk rejse i sit netværk og nærvær - og man får endnu flere ambassadører i processen.“

Når unge tager initiativ - på tvær af generationer, kulturer og landegrænser

Vi er nu tilbage lige inden Caroline og Talulah satte sig i den blå veloursofa. Talulah har tanker om at skabe et projekt - på tværs af kulturer og landegrænser - som faktisk kan gøre verden til et lidt bedre sted.

Eller som Caroline skrev til os:

“Det er præcis den måde, jeg også gerne vil være med til at uddanne børn og unge til at tage den slags initiativer, som jeg kalder mikroinitiativer, fordi de er overskuelige – også inden for unges netværk, har et impact og lærer de unge om netværk, omsorg, verden, og samspillet mellem dyr og mennesker og så giver det et boost af selvtillid – og vigtigst – tillid til at man kan gøre en stor forskel i verden selv med et mindre projekt – som kan sprede sig som ringe i vandet…”

Den livsforandrende rejse

Projektet med Kamal er af forskellige årsager udsat, men ingenlunde glemt. Logistik, praktiske overvejelser mv. har besværliggjort det. Der er gået en rum tid, og det er faktisk ikke så usædvanligt, når man arbejder med forandring i meget øde regioner.  Noget af det man lærer at arbejde med i andre kulturer og i udviklingsprojekter.

Tålmodighed er en dyd, og accept af at rejsen ikke er lineær. Ting tager tid og der er bump på vejen. 

Men som Caroline sagde den anden dag - den er slet ikke død, blot fordi det endnu ikke er gennemført. 

Og i mellemtiden tænker Caroline, Talulah, Teit og Christoffer stadig meget over ressourcer og hvordan rejsen har ændret dagligdagen. “Jeg tænker over det, når jeg tænder for elektriciteten, jeg er bl.a. blevet mere opmærksom på vandforbrug og genbrug”  fortæller Caroline og fortsætter:

“Det er grotesk med vores udsmidningskultur. På Sri Lanka er genbrug en selvfølge. Tænk, hvad der kan bruges til  en ny forlygte til en tuk tuk eller hvor gode de er til deres håndværk, når de sætter nye såler på skoene.

Vi fik en aha-oplevelse, der var så positiv og alle rejse-pengene værd.”

Talulah runder fint af:

“Det er så imponerende hvor meget de kan få ud af ingenting. Det var virkelig overvældende at opleve, hvor fint de behandlede hinanden. Som Christoffer skrev på Facebook efterfølgende: “Jeg kunne bo på Sri Lanka”. Men jeg behøver altså ikke have ris og karry lige foreløbig.” :)

I We Travel følger vi de næste skridt, og ser denne historie, som et levende eksempel hvad en rejse kan skabe gennem interaktion og mødet mellem mennesker.