Gå til hovedindhold
Dos Aguas Lodge, Den Caribiske Kyst, Colombia

Dos Aguas: Lodgen, der gav alt og fik alt tilbage

En lodge, en fond og en landsby, der løfter hinanden i Rincon del Mar, Colombia

Jeg havde lige logget af mit onlineinterview med Dania. Jeg havde gåsehud og reflekterede over, at det netop er ildsjæle som Dania og projekter som Dos Aguas, der var årsagen til, at jeg var med til at starte We Travel. En meningsfuld og helstøbt historie med perspektiv. En af dem, man selv skal opleve. 

Eller i det mindste læs om det og Dania herunder.

Hvem er Dania, og hvordan ender hun i Rincon del Mar? 

Dania er colombianer med syriske rødder, og hendes partner, Daniele, som er italiener, levede det “gode liv” i Milano. Karrieren gik opad, og det gik stærkt. Men parret manglede noget, der var mere meningsfuldt. I 2016 sagde de farvel til den trygge, men meget “cooperative” hverdag i det norditalienske. En rejse på et år skulle skabe klarhed.

Der var ingen forudsætninger inden for turisme og hoteldrift (hvilket jeg stilfærdigt kan nævne ofte er en stor fordel, da man er mindre bundet til en gammel version og forståelse af hoteldrift). De endte i den lille landsby Rincon del Mar få timers kørsel fra Cartagena i Colombia

5 dage i Rincon var nok. De mærkede med det samme stolheden, sammenholdet, naturen, roen og den colombianske hjertevarme i dette fine mikrokosmos. Flere lange ophold bekræftede at stedet var rigtig. Analysen var lavet.

Men mere vigtig følelsen var rigtig, og Dos Aguas Lodge ideen var født. 

Dos Aguas, Rincon del Mar, Colombia

Interview med Dania Bianuni (DB). Grundlægger af Dos Aguas Lodge og non-profitorganisationen “Fundación Dos Aguas”. Af Lars Mathiasen (LM). 

___

LM: Beskriv med dine ord hvorfor I endte i en landsby i Colombia, når nu karrieren i Milano var opadgående ? 

DB: Vi manglede substans og mening i vores travle hverdag. På det tidspunkt vidste vi ikke, hvad vi præcist ledte efter. Turisme var lidt et tilfælde. Men jeg ser heller ikke Dos Aguas som bare et hotel. Mere et sted med en sammenhængskraft til den verden vi opererer i. 

Vi forsøger at træffe rigtige langsigtet beslutninger. Vores lokalsamfund og den natur, vi driver forretning i, skal mærke os som en positiv kraft. 

Og så tog det ikke mange sekunder at blive totalt forelsket i Rincon del Mar. Det er en ægte colombiansk  landsby. Charmerende smukt og med sine udfordringer. Ikke et postkort - men autentisk . Der er turister, der er udvikling, men det er lokalt funderet og udvikler sig på områdets præmis. Det gør vi alt for at understøtte. 

LM: Beskriv jeres lodge og hvad man kan forvente, når man besøger jer ? 

DB: Vores lokation er smukt beliggende ved Det Caribiske Hav.  En by og et område med karakter, kant og kolorit. 

Vores overordnede tilgang til “hoteldrift” er simpel: “No Excess luxury”. Men der er alt, hvad du har brug for. Maden er ærlig, sund og lokal; madrassen er af høj kvalitet; byggematerialer og stil er lokale. Træ og bambus skaber rammen. Hængekøjen, den gode drink og brisen fra havet.

Men det er hjertevarmen og den lokale kobling, der skaber selve oplevelsen. Vi er som hotel et sted, der bevidst åbner sig op mod lokalmiljøet. Vi opfordrer til, at du spiser hos naboen. Mærker det colombianske smil og værtskab. Vi er 100% integreret med hele Rincon del Mar. Vores ansatte er hjørnestenene i denne historiefortælling. 

Dos Aguas, Rincon del Mar, Colombia

LM: Hvorfor har I skabt et non-profit-fond? 

DB: Dos Aguas er født med tanken om at give tilbage og skabe værdi for alle. Efter nogle år følte vi et behov for at professionalisere det. Skabe et klarere udtryk og en større gennemsigtighed for vores indsatser, hvilket skabte Dos Aguas Foundation. Vi står i dag på tre ben, der skaber et samlet formål for alle involverede. 

Uddanelse

 Vi uddanner hvert år cirka 15 unge mennesker fra lokalområdet. De er typisk “year 11”, som vi giver en akademisk og værdimæssig værktøjskasse for livet, og samtidig løfter dem op til et andet niveau, hvor de kan blive en slags fyrtårne for lokalsamfundet. 

Entreprenørskab

Dem vi arbejder med hjælper vi til at blive bedre entreprenører i lokalområdet. Det kan være en basal forretningsplan, mikrolån, proces og personlig udvikling. Det er alt fra massageteamet til håndværkere, der skal føle, at de bliver bedre ved at arbejde med og hos Dos Aguas. 

Naturbevarelse

“Conservation” af Rincon del Mar er afgørende. Vi har i fonden erhvervet os 14 hektar land, som vi er i gang med at omlægge til bæredygtig natur med perspektiv.

Dos Aguas, Rincon del Mar, Colombia

LM: Dos Aguas brændte sidste år næsten ned til grunden. Fortæl om den vigtigste læring på vej mod den første del af åbningen. 

DB: Kort fortalt. I september 2025 skete katastrofen. Vinden og varme blev til flammer. Kort fortalt brændte 80% af hele Dos Aguas ned. En trækonstruktion af vores karakter er meget sårbar. 

Men det vigtige her er reaktionen og den følelse jeg står med i dag. 

Da flammerne var på sit højeste, kom hele lokalsamfundet os til undsætning og hjalp, hvor det var muligt. Alt fra min egen gamle yoga måtte til 300 nye håndklæder blev bragt ud af flammerne. Alle gjorde alt. 

I ugerne der fulgte oplevede vi en empati og næstekærlighed der var magisk og rørende. Byens restauranter bragte os mad; lokale hjalp, hvor det var muligt, med ALT. Det her var ikke længere et brændt hotel og en ruin. Rincon del Mar samlede sig med og om os. 

Vi vidste med det samme, at det betød en ting. Dos Aguas skulle genopbygges hurtigst muligt. Med den varme, der flød vores vej, var opgaven klar. 

I den indledende fase handlede det om overblik og at sikre, at vores “foundation” kunne fortsætte. Vi var afhængige af donationer, gode mennesker og initiativer og oplevede en meget stor støtte fra venner af huset, gamle kunder og meget andet. Det holdt os kørende. 

Vores restaurant er nu åbnet, og vi er så klar til at tage imod lokalsamfundet og Dos Aguas’ gæster fra juli måned. 

Det har været frygteligt hårdt, men oplevelsen har styrket os, og gjort os bevidste omkring vores rolle i Rincon del Mar. Den vil vi tage med videre.

Lignende indhold

Refleksioner i en juletid 2025

Sådan rejser vi (stadig) i 2026

Når en rejse gør en forskel for dig og dem du besøger

“Sri Lanka, og mødet med Kamal, var livsforandrende”

80% af verdens turister besøger bare 10% af verdens turistdestinationer

Underturismen ser lyset

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.