Gå til hovedindhold
Gal Oya National Park Sri Lanka

Sommereventyr på Sri Lanka

19 dage fra kr. 29.000, børn fra kr. 16.000

Den ultimative sommerrundrejse på Sri Lanka for familier (og alle andre) med lidt eventyrblod i årerne - nøje tilrettelagt efter sæsonen.

Tag på et børnevenligt sommereventyr på Sri Lanka - med mulighed for at se svømmende elefanter, blåhvaler og delfiner. Besøg søvnige landsbyer omringet af rismarker, vandfald og bjerge. Og oplev en gæstfrihed uden lige, når I checker ind på en blanding af eco lodges, homestays, hytter i trætoppe og strandresorts, der er små i størrelse, men store på smil og lokalt engagement.

Turen begynder i en landsby i det smukke bjergområde bag Kandy. Herfra videre mod øst - hvor den først står på safari i Gal Oya Nationalpark, dernæst et skønt homestay med storsmilende værter i kystbyen Batticaloa, inden I ender på stranden nord for Trinco i det nordøstlige hjørne. Her har I en lille uge på Sri Lankas bedste strand med tid til både afslapning, snorkle ved Pigeon Island og tage på hval- og delfinsafari. 

Turen tilbage mod lufthavnen går via den kulturelle trekant på øens midte, hvor I bl.a. skal bo i en hytte i træerne og tage turen til toppen af ikoniske Sigiriya Rock.

Kontakt os endelig for at få et fuldt program med alle detaljer. Eller endnu bedre; for at få skræddersyet rejsen præcis til jer. 

Program

Dag 1: Afrejse

Dag 2: Ankomst og transport til Digana (ca. 4 timer)

I bliver mødt i lufthavnen af jeres guide og chauffør, som I skal være i selskab med de kommende uger. Fra lufthavnen er der ca. 4 timers kørsel til landsbyen Digana. Her ligger det skønne, lille ecolodge Polwaththa midt i naturen og med en landsby som nærmeste dage. Og her begynder jeres eventyr.

Dag 3: Landsbyliv, rismarker og vandfald i Digana

Kom helt tæt på både naturen og det tilbagelænede landsbyliv og oplev, hvordan hverdagen er på det landlige Sri Lanka. I besøger landsbyen, den lokale skole og de omkringliggende rismarker til fods. Tager bussen til en lille sti, der leder til et vandfald i junglen, hvor I bader og spiser frokost. Inden I returnerer med tuk tuk og nyder aftenen med de sympatiske værter og evt. hjælper med at lave mad over åben ild.

Dag 4: Polwaththa Eco Lodge

Slap af på lodgen eller tag på endnu en tur ud i den smukke natur. Er I til trekking, så er der uanede muligheder.

Dag 5: Fra landsby til nationalpark og safari lodge

Ca. 3 timers kørsel længere mod øst, på den anden side af højlandets bølgende skrænter, venter store oplevelser i en af Sri Lankas smukkeste og mest uberørte nationalparker, Gal Oya, og ikke mindst vidunderlige Gal Oya Lodge.

Dag 6: Bådsafari i Gal Oya - på jagt efter bl.a. svømmende elefanter.

I kører ca. 40 min gennem landsbyer og jungle, inden I når frem til den store Gal Oya Lake i. Her sejler I 2-3 timer på jagt efter bl.a. svømmende elefanter, krokodiller og andre vilde dyr. Gal Oya er en af de smukkeste nationalparker i landet og eneste sted, man kan sejle på safari. Det er samtidig en af de mindst besøgte og bare oplevelsen af at flyde gennem stilheden er magisk i sig selv. I bliver ledsaget af en af lodges ekspertguider på hele turen.

Dag 7: Abebjerget og måske en tur i junglen med veddaernes høvding.

Tidligt morgentrek til toppen af abebjerget for at opleve den spektakulære natur set fra oven. 180 graders panorama med bølgende jungle under jer. 

Nyd poolen og den skønne atmosfære tilbage på lodgen. Og tag evt. på en unik vandretur i junglen med lederen af nabo-landsbyen, der er en af de sidste tilbageværende samlinger af  Sri Lankas oprindelige naturfolk, veddaerne.

Dag 8: Fra junglen til kystbyen Batticaloa og Mala's Homestay

Fra Gal Oya går turen nu ca. 2 timer videre til Batticaloa, en mellemstor provinsby midt på Sri Lankas østkyst. Her skal I bo 2 dage hos storsmilende Mala og hendes familie i enkle, men pæne og ikke mindst gæstfri rammer. Spis guddommelig, lokal mad lavet af bl.a. økologiske råvarer fra Malas egen have og nyd gæstfriheden fra hele familien, der består af 3 generationer.

Dag 9: Batticaloa

Batticaloa, eller Balli som den hedder i folkemunde, er jeres mulighed for at opleve en større sri lankansk by. Den er overvejende tamilsk og var hårdt ramt under borgerkrigen. Fraværet af deciderede seværdigheder gør byens liv, atmosfærre og beliggenhed til attraktionen i sig selv. Få evt. Mala til at arrangere en tur til den lokale strand og nyd ellers atmosfæren med en bog, leg og hygge i Malas have. 

Dag 10: Mod nord langs østkysten til Trincomalle og Nilaveli Beach

Ca. 3 timers kørsel bringer jer til Trincomalee i Sri Lankas nordøstlige hjørne. Trinco, Her skal I først på en kulturel og spirituel rundtur i Trinco, som byen hedder i daglig tale, inden I når dagens mål, det skønne, lille Amanta Beach Resort på smukke og fredelige Nilaveli Beach. 

Dag 11-15: Blåhvaler, delfiner, skildpadder, revhajer og masser af tid på stranden

En kort sejltur ud for Nilaveli Beach venter Pigeon Island med Sri Lankas bedste snorkling. Udover koralrevets mange farver og fisk, så er der god mulighed for både at spotte skildpadder og revhajer. Lidt længere ude samles blåhvaler i sommerhalvåret. Der er ingen garantier, men der er større chance for at opleve klodens største dyr her, end noget andet sted i farvandene omkring Sri Lanka. På sejlturen vil I højst sandsynligt også møde de livlige spinner-delfiner. Sejlturene er ikke inkluderet, men kan nemt arrangeres af hotellet, når det passer jer. 

Ellers går dagene med præcis så meget eller lidt, I har lyst til. Selvom I er på Sri Lankas bedste strand, er her uanede mængder af plads. Stranden er lang og bred og vandet klart og roligt. Hyg jer på det lille resort, gå en tur ned ad stranden og besøg nogle af områdets øvrige hoteller og små restauranter eller tag en tuk tuk til den lidt mere livlige Uppuveli Beach.

I har jeres bil og guide til rådighed alle dagene.

Dag 16: Fra stranden til Habarana i den kulturelle trekant

I stopper halvvejs på dagens ca. 4 timers kørsel for at opleve Polonnaruwa, en af Sri Lankas gamle kongebyer og en af den kulturelle trekants hjørner. Her udforsker I de gamle tempelruiner og de omkringliggende landsbyer på cykel, inden I fortsætter det sidste stykke til Habarana. 

I Habarana træder I direkte ind i en drengedrøm af en bolig på et helt specielt sted. Det er ikke for alle, og hvis det ikke lige er jer, så finder vi selvfølgelig bare et alternativ. Men har du en indre eventyrer, så vil du elske at bo i en  hytte i trætoppene på skønne Elephant Watch Hut. 

Dag 17: Sigiriya Rock Fortress

Tidligt op for at tage turen til toppen Sri Lankas ikoniske vartegn, Sigiriya Rock Fortress, så I ikke skal dele oplevelsen med alt for mange andre. 

Dag 18: Retur til lufthavnen for fly hjem

Dag 19: Hjemkomst

Vejledende priser 

Maj til oktober 2023

  • Voksne: kr. 29 - 32.000
  • Børn (2-11 år): kr. 16 - 18.000 (børn over 11 år koster en smule mere, men ikke meget)

Obs! Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse/familieværelse. Den nøjagtige pris afhænger af prisen på flybilletterne, når I bestiller. Vi gør det naturligvis altid billigst muligt. 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse, København - Colombo t/r.
  • Privat bil eller minibus med engelsktalende guide, der også er jeres chauffør fra ankomst til afrejse.
  • 3 nt i Diagana (ved Kandy) på Polwaththa Eco Lodge, inkl. morgenmad og aftensmad
  • Udflugt til fods og med den lokale bus til landsbyer og vandfald omkring Digana
  • 3 nt på Gal Oya Lodge, inkl. morgenmad.
  • Bådsafari i Gal Oya National Park
  • Morgentrek til abebjerget i Gal Oya National Park.
  • Cykeltur omkring Gal Oya Lodge
  • 2 nt i Batticaloa på Mala's Homestay, inkl. morgenmad
  • Udflugt i Trinco med klipning, krydderier og kulturhistorie
  • 6 nt på Nilaveli Beach på Amanta Beach Resort, inkl. morgenmad.
  • Den gamle kongeby Polonnaruwa på cykel
  • 2 nt i Habarana på Elephant Watch Hut, inkl. morgenmad og aftensmad
  • Tidlig morgenudflugt til toppen af Sigiriya Rock

Prisen inkluderer ikke

  • Visum til Sri Lanka (arrangeres online inden afrejse)
  • Udflugter og måltider ikke nævnt.

Forslag til ændringer og tilføjelser

  • Er I til hoteller af lidt højere standard et eller flere af stederne, så kan det sagtens lade sig gøre. Bare sig til, så finder vi det mest optimale til jer.
  • Har I endnu mere eventyr i maven, så kan vi varmt anbefale at tage turen tilbage til Colombo over tamilernes hovedstad, Jaffna, i stedet for den kulturelle trekant. 

 

Lignende indhold

Sommerferie i Peru for den aktive familie

17 dage fra kr. 36.000, børn fra kr. 32.000

Kompromisløst sommereventyr i Colombia

22 dage fra kr. 29.000, børn fra kr. 22.000

Familierejse til Peru med Amazonas, lamaer og inkakultur

14 dage - kontakt os for pris og detaljer

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.