Mit tree top house kan jeg kende ved det store baobabtræ, huset er bygget op ad. Så ved jeg, at det her er mit hjem. Alle hytterne ligger godt gemt væk, og det er jo netop meningen.
Det er med store forventninger, man træder ind, eller måske skal man snarere sige, træder op i sin trætophytte første gang. Jeg havde læst at de alle sammen er blevet bygget af Jean og Anne, og at de hver især er forskellige, og de har alle sammen hver sin historie. Men én ting er at læse om det, en anden ting er at mærke det og at være her!
Men skal jeg alligevel prøve at beskrive min trætophytte, så lyder dommen først og fremmest: Det er, hvad man på dansk ville kalde virkelig godt og solidt håndværk, skabt som en luksuriøs spejderhytte 8-10 meter over jorden.
Én meget stor beslutning begynder allerede at arbejde inde i mit hoved: Skal jeg sove i hængekøjen eller i sengen? Valget er ekstra svært, da begge vender mod horisonten. Og sikke et syn, der toner frem derude.
Horisonten ligner en lagkage
Jeg går op ad de ca. 12 trin, træder ind i det Robinson Crusoe ville have kaldt sin entré.
Der er ingen døre, men en stor safetyboks passer på mine ting, og jeg har en nøgle. Og jeg har forvisset mig om, at der findes en ekstra, hvis nu nøglen skulle forsvinde på en sandbanke. Længere inde i hytten ligger soveværelset.
Én meget stor beslutning begynder allerede at arbejde inde i mit hoved.Skal jeg sove i hængekøjen eller skal jeg sove i sengen!? Valget er ekstra svært, da begge er vendt ud mod horisonten. Og sikke et syn, der toner frem derude:
Horisonten ligner en lagkage i flere lag. Bunden består af andre trætoppe, uden hytter (de ligger nemlig ligesom min, rigtig godt skjult). Over trætoppene er det lagt et fint lag af turkisblåt hav. Så har man dekoreret med Mafia-øen med en fin hvid sandstrand med palmebladshytter og palmetoppe – og allerøverst en blå himmel, med små, lette marengsskyer.
Heldigvis skal jeg ikke træffe svære valg her – for horisonten er her bare dagen lang. Den begynder og slutter blot med lidt rødlig romantisk solopgang og solnedgang
1. sal i trætoppen
Mon også Robinson Crusoe havde en 1. sal? Sikkert ikke, men det har jeg! 10 trin højere oppe er jeg lige pludselig på toppen af verden – med endnu mere lagkage. Her er forskellen blot, at der er lidt mindre bund af trætoppe og lidt mere fyld af turkisblåt hav, hvid sandstrand og palmetoppe. Her kan jeg så sidde i min fine håndlavede lænestol, fast bundet sammen af palmebladsfibre, mens brisen gør det behageligt, og fuglene og cikaderne sørger for baggrundsmusikken
Så er der mit badeværelse. Det ligger ikke i samme bygning men indenfor samme parcel. Det er bad under åben himmel ca. 20 meter væk fra min trætophytte gennem fint puddersand. Det er med til at forstærke følelsen af, at jeg bor i pagt med naturen.
Hvis jeg var Robinson Crusoe
Jeg forestiller mig, hvordan jeg udkørt, næsten uden energi og kræfter, skyller op på kysten af Chole. Her står jeg udaset, har kun mig selv, og kan kun glæde mig over skønheden over dette sted – for alt andet er gået ned med skibet, eller også lod jeg det blive hjemme.
Jeg spekulerer på, hvilke tre ting jeg ville vælge at tage med på en øde ø, og mit valg er afgjort inspireret af mine oplevelser her på Chole Mjini – så tror jeg ville vælge Jean, Anne og så alt det venlige personale fra den lokale landsby, som sørger for, at jeg har det så godt.
Men resten af de vigtige beslutninger ville jeg bestemt selv træffe....
