Gå til hovedindhold
Whale Island Resort, Vietnam

Whale Island Resort, Tuy Hoa

Simple bambusbungalows med strand, klart vand og snorkling lige foran døren

Er du til smuk natur med flotte og børnevenlige strande med mulighed for snorkling i klart vand, så skal du læse videre. Men lad det være sagt med det samme; Whale Island er ikke for alle.

Hvis snorlige service og aircondition står højt på din liste, så skal du ikke hertil. Bevares her er pænt og rent, og det er ikke et faldefærdigt hostel. Det er bare en smule slidt og rustikt, og så vinder personalet ikke en pris for hastighed og store smil. Det er kompromiset, hvis man tager hertil og en præmis, man skal acceptere på forhånd. Til gengæld bliver man belønnet med fred og ro og vanvittig smuk natur. Og det med personalet har faktisk på sin vis en årsag.

Sæt tempoet ned og tag det med et smil

Personalet kommer fra en landsby på fastlandet og har ikke en lang uddannelse bag sig. De gør deres bedste med de forudsætninger, de nu engang har. Men store smil og lynhurtig betjening er ikke altid det, der falder dem lige for. Hvis du selv kan tage det med et smil og i øvrigt lever fint i en bambusbungalow uden aircon, så vil du have et fantastisk ophold her.

Den helt store attraktion, er det glasklare badevand og snorkling direkte fra stranden. Det finder man ikke på samme niveau mange andre steder i Vietnam. Maden er ligeledes god og kommer i rigelige mængder.

Her er bungalows både for par og familier, dykkercenter for jer, der vil mere end snorkle, udflugter til både lands og til vands. Men ellers kommer man her for at slappe af og fordøje de mange indtryk en rejse gennem Vietnam byder på.  

Vietnams uspolerede strandprovins

Whale Island, eller Hon Ong, som øen hedder på vietnamesisk, ligger en lille sejltur ud for kysten i den sydlige del af det centrale Vietnam. Phu Yen-provinsen og den nordlige del af Khan Hoa-provinsen, hvor Whale Island teknisk set ligger, har på mærkværdigvis ligget uberørt hen, mens turismen i Vietnam er stormet frem det seneste årti. Mærkværdigt fordi strandene er overraskende gode sammenlignet med Vietnams øvrige udbud, og fordi det blot er et par timers kørsel fra turistmetropolen Nha Trang. 

Man kan besøge området hele året. Her er dog bedst fra februar til september, mens oktober til november typisk er blæsende og mere regnfyldte.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.