Gå til hovedindhold
Aleenta Phuket Phang Nga Resort & Spa, Natai Beach, Thailand

Aleenta Phuket

Stilren, æstetisk nydelse lige nord for Phuket - men langt fra larmen

Aleenta er et pionerhotel. Det har i mange år været alene om at tiltrække turister til Natai Stranden, nord for Phuket. Og i årevis har folkene bag Aleenta arbejdet med at integrere ansvarlighed i hoteloplevelsen. Det er der kommet et meget unikt hotel ud af, som virker som en energidrink på dem, der holder af minimalistisk, smukt design, velvære og gourmetmad, stilhed på stranden og førsteklasses service.

Det unikke hotel

Der er kun nogle få naboer til Aleenta, og det er ikke, fordi stranden ikke er attraktiv. Faktisk er den bred, let beige og med legesyge bølger, som man bliver draget af. Så omgivelserne er egentlig meget lokale med små frugtlunde, rækker af palmer, en rismark hist og her og nogle huse, der ikke stikker op over kokosgrænsen. Det er kontrasten til Phuket, når den er mest slående, og dog er der bare 20 minutters kørsel fra Phuket Lufthavn. Det er unikt.
 

Det er nemt for øjnene og let for ørerne at være på besøg på Aleenta - og resten af sanserne bliver også forkælet.

Men det mest unikke ved Aleenta er dog indretning og udseende. Det er stramt, som i rene linjer og panoramavinduer. Det er koblingen mellem vasket cement og træ. Det er nemt for øjnene og let for ørerne at være på besøg på Aleenta - og resten af sanserne bliver også forkælet.

Spaprogrammet er blandt de mest ambitiøse i hele Thailand - det siger ikke så lidt i et land, der har skabt et internationalt ry på wellness. Tænk holistisk tilgang, der trækker på såvel krop (yoga og massage), mad (vegetarretter) og traditionel medicin. Her er renselseskure og detox, her er yoga og muay thai boksning. Restauranten leverer på højeste niveau, så du kan smage Sydamerika, Europa og Thailand i smukt afstemte fusioner. Og så er der selvfølgelig lige den ekstra luksus, at mange villaer er udstyret med egen pool.

Aleenta Phuket Phang Nga Resort & Spa, Natai Beach, Thailand

Det bæredygtige snit

Aleenta har siden begyndelsen for godt ti år siden sat fokus på ansvarlighed. Derfor er der oprettet en fond, der skal støtte projekter i lokalområdet. Særligt havskildpadder har været i fokus, og det bærer da også frugt. For første gang i knapt ti år blev Phang Nga-provinsen (hvor Aleenta Phuket hører hjemme) i 2018 vidne til en havlæderskildpadde, som lagde æg på en lokal strand.

Men Aleenta er også fokus på lokale råvarer, fra gård til bord, og fokus på at fjerne al plastik fra hotellet. Det er et hotel, og en hotelgruppe, der er drevet af en visionær kvinde, hvis mission er at vise verden, at luksusoplevelser, eksklusive omgivelser, et veludviklet servicegen og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. I et land, hvor plastikposer i årevis er blevet langet over disken i alle 7-eleven butikker, blot man købte en pakke tyggegumme, er missionen usædvanlig. Den kræver en uddannelse af sine ansatte, og et vedholdende fokus. Indtil videre er det lykkedes rigtig godt på Aleenta Phuket.

Børn er velkomne

Aleentas rene linjer giver ikke umiddelbart associationer om en legeplads. Og mange af villaerne er da også i udgangspunktet skabt til par. Men hotellet byder faktisk børn velkomne, og blandt andet er villaerne med flere værelser eller lejlighederne med den fantastiske havudsigt som skabt til familier. Stranden er børnevenlig og sjov at lege på.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.