Gå til hovedindhold
Wayo Serengeti Green Camp, Nabi

Wayo Green Camp, Serengeti

Kompromisløs safari fra vidunderlig, lille camp på Serengeti-sletten

Oplev vild safari fra en mobil letvægtscamp, der prioriterer beliggenhed og bæredygtighed over overdådig komfort. Green Camp flytter rundt på Serengeti-sletten med migrationen - i hælene på dyrelivet. Og så er den 100% fri for engangsplastic, drevet på soleenergi og tilmed egnet for familier med lidt eventyrblod i årerne.

Mobile letvægtstelte drevet af en pionér

Green Camp Serengeti er ejet og drevet af Jean, en pioner i Tanzanias safariindustri. Jean mener, at det er en langt større oplevelse at komme helt tæt på naturen og dyrelivet end at bo overdådigt.

De få camps, Jean ejer, er drevet med et stort hjerte til naturen, dyrelivet og menneskerne. Det er mobile letvægtscamps, der kan fjernes uden at sætte spor, og som kan rykke med dyreneres migration rundt på den enorme Serengeti-slette. De kan sættes op helt tæt på dyrelivet, og tilpas langt fra alle de permanente camps, hvor antallet af køretøjer og turister af og til nærmest matcher antallet af dyr. Derfor byder de også på safarioplevelser, som få andre kan matche.

Green Camp Serengeti er desuden 100% fri for engangsplastik og drevet af solenergi, så navnet må siges at være berretiget.

Men selvom man har gjort bæredygtighed til en dyd og er helt derude, hvor zebraerne vender, behøver man ikke at gå helt ned på komfort. Sengene er gode, der er privat bad og toilet, lækre loungemøbler i messeteltet, og om aftenen tilbereder kokken en 3-retters menu under åben himmel.

De hemmelige steder

For Jean handler det om meget mere end at være grøn. Det handler om at komme tæt på dyrene, om at komme ud af bilen og få jord under fingrene.

Lige fra han kunne gå, løb han rundt i vildnisset på savannen sammen med lokale Zulu-børn i Sydafrika. Det var her kimen til en livsstil, en overbevisning og en kærlighed til Afrika, dets folk og naturen blev lagt.

I dag bor Jean i Tanzania og har ca. 1000 game drives i rygsækken. Derfor kender han også de hemmelige steder - langt fra den masseturisme, der efterhånden har indtaget dele af det nordlige Tanzania. Her slår han diskret sine Green Camps op og byder således på noget nær den mest autentiske form for safari, man kan forestille sig.

Jean vil have folk ud af bilerne. Ud og få jord under neglene og virkelig mærke savannen og bushen, som han selv har gjort det fra barns ben. Derfor er han også pioner inden safari til fods, med kano og endda på cykel. Og han har adgang til områder af Serengeti, som stort set ingen andre kommer i. Safari skal ikke bare være en bucketlist-oplevelse, hvor man kører i kø for at krydse the big five af. Det skal være en helhedsoplevelse.

Hvad er en ”vandre-(historie)-stav”?

For børnene bliver livets første ord og billeder fra diverse billedbøger til virkelighed ude blandt flodheste, giraffer og elefanter. Guiderne på Green Camp elsker at dele deres store viden med familiens yngste medlemmer – og er faktisk trænet til det. Samtidig bliver de yngste deltagere fortrolige med området omkring Green Campen med små guidede vandreture, lokal madlavning, udformning af en ægte ”vandre-(historie)-stav” og meget mere.

Beliggenhed

Serengeti Green Camp har ikke noget fast beliggenhed. Det er netop fordelen ved at være en mobil letvægtscamp. I stedet flytter den med dyrenes faste migration efter vand rundt på den enorme Serengeti-slette. 

Fra december til marts er den i det sydlige Serengeti. Her ligger med smuk udsigt over savannen på en skråning på Nabo Hill. I den periode kan den både nås på en dagskørsel fra de øvrige parker eller en kort flytur fra Arusha. 

Fra juli til november er campen i Kogatande i det nordlige Serengeti, hvor de millioner af bl.a. gnuer og zebraer forsøger at krydse Mara-floden.

Kombiner med walking-safari

Som en af de eneste har Jean tilladelse til at arrangere walking-safari på Serengeti-sletten. Et ophold på Serengeti Green Camp kan fint kombineres med walking-safari på alt fra et par timer til adskillige dage. Jo længere ture, desto længere ind i dele af parken, der ellers ikke er tilgængeligt, kan I komme. Kontakt os for at høre nærmere.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.