Kom med i en rumkapsel tilbage i tiden

OK, DET ER IKKE LIGE MULIGT AT REJSE TILBAGE I TIDEN. Tilbage til rygsæk, kolde Bir Bintang og selvlysende plankton i blødt, varmt tropehav. Tilbage til en verden af små pakker med brunt tape, der skulle hentes på et obskurt posthus i en for dem derhjemme lige så obskur by et sted ude i Sydøstasien.

ELLER tilbage til en tid fri for digitale forpligtelser. Tilbage til en uskyld, som regererede uden for Thailands voksende turistindustri. På knallert med ejeren af det lokale guest house, mens vi forsøgte at forstå hinandens asymmetriske engelskgloser midt mellem hostende lastbiler og en sværm af lokale handlende til fods og på ladcykel. 

Kom med i rumkapslen

Men vi rejser alligevel tilbage i tiden med We Travel. Det er vores rumkapsel, der sender os hjem til de autentiske, nærværende oplevelser, som plantede rejsefrøet i vores indre urtepotte. Ikke et år er gået siden dengang, hvor vi ikke har rejst, formidlet rejser, skabt rejser og forfattet beskrivelserne af rejser.

Vi har åndet rejser, og generet vores nærmeste omgivelser med holdninger til rejser. ”Det er ikke ligegyldigt, hvor du ender og hvem, der tager i mod dig”, kunne vi formane over for vores venner og familie. Og pludselig blev advarslerne og inspirationen langet over bordet til kunder, til rejsende med store drømme og en tiltro til den personlige rådgivning. 

Rejsebranchen blev smadret

Så blev vi alle små rejseeksperter, og internettet sprængte alle rammer for ”egenkompositioner”. Rejsebranchen blev smadret i sit fundament, da lavprisflyselskaber fløj ind og underbød alle priser og principper. I mellemtiden forfinede vi vores rejseerfaringer. Vi tog fat akademisk, der blev forfattet guidebøger og ledet ekspeditioner rundt i Sydøstasiens afkroge.

Pludselig var vi erfarne rejsende, der havde oplevet det ægte Thailand, havde taget sort-hvide billeder med et rustent spejlreflekskamera i Vietnam og sovet ombord på dækket på Pelnis passagerskibe, mens turen over 25 timer, fra Java til Sulawesi, forløb som et langt engelskkursus til hungrende indonesere. ”You teach English, we teach Bahasa”. Jo, vi svarede Terima Kasih og anså ikke 300 medpassagerer som en uoverkommelig opgave for en selvbestaltet, midlertidig engelsklærer.

Det var autentisk. Det var rejsens skønhed barberet ned til mødet med lokale. Det var det ægte Thailand, Vietnam, Indonesien, og det var vi overbeviste om. Så selvfølgelig kunne vi hjælpe kunder, venner og bekendte med at finde frem til de autentiske møder med Sydøstasien. Der var bare lige en pause i ordstrømmen….vi havde også fået smag for lidt luksus, lidt forkælelse og en swimming pool. Det var 00’ernes hedonisme, og vi var besnæret af lækkerheden i hotelverden - som så mange andre.

Så blev vi voksne. Vi fik somme tider indlogeret os på overdådige hoteller, som indrammede hele opholdet i et guldstøv, der satte sig i halsen som en hoste. Vejrtrækningen blev irriteret, og vi fik alvorlige rynker i vores midaldrende, solbrændte pander. En ny tid var ankommet – og med den kom børnene også. 

Skal du have vasket håndklædet?

Klimaforandringer og knapheder kom på spisesedlen hos medierne, og i rejsebranchen begyndte nogle at flirte med udtrykket øko som et plaster på den ufiltrerede brug af naturens ressourcer i turismens (og pengenes) navn. Pludselig så vi beskeder på hotelbadeværelserne, der pænt spurgte, om vi havde behov for at få vasket håndklædet eller behov for at spare på naturens ressourcer.

Men den store grønne omstilling tog tid. Faktisk er den stadig ikke gennemført. For det er en enorm opgave at ændre en traditionsbunden, konstant voksende industri til at tænke radikalt anderledes. De konservative spejdede til politikerne for at få svar på, hvordan vi skal drive forretning på en ansvarlig facon. De modige kastede sig ud i det, og andre forsøgte at tænke grønt.

Desværre blev det lidt en kamp mellem nypuritanere, der ønskede at afskaffe al flytransport, og så den klassiske rejseverden, som jo bare nød godt af, at nogle hundrede millioner kinesere, indere og russere pludselig havde fået råd til at rejse – hvis det vel at mærke forgik efter den gamle model uden synderlig omtanke for miljø og lokale traditioner.

Hvor rejsenerven vækkes

Vi var stået af rumkapslen på dette tidspunkt, som er for ikke så mange år siden. Det var svært at forstå, hvorfor vi skulle begå flere fejltagelser i rejseverden. Når nu den rummer så meget potentiale for verdens folk, som indtjening, som vejen til højere levestandard, som et demokratiseringselement, præcis som det var sket i fx Myanmar. Her på tærsklen til anden halvdel af 10’erne stod vi fire mand med et bankende rejsehjerte og kunne ikke helt finde vej.

Vi ville gerne forfølge den ansvarlige rute, men vi ville ikke for enhver pris sætte 60 års sammenlagt erfaring med at håndplukke unikke oplevelser over styr. Så vi rejste tilbage i rumkapslen igen. Bad om at blive sat af, hvor rejsenerven blev vakt og oplevelserne drejede sig om at blive overrasket, måske endda udfordret. Og hvor rejserådgivning handlede om at være ekspert i nogle udvalgte områder, som man så til gengæld beherskede og kunne jonglere med, så kunderne fik ekstra værdi for pengene. Den gode restaurantanbefaling, den sjove skobutik, den finurlige lille gade med bilvrag, den lokale skole, hvor sangstemmerne blev tunet hver morgen klokken 8.03. De små rejseråd, der gør en stor forskel. Det var dem, vi selv havde nydt at få serveret på de første mange rejser til et dengang noget mere uskyldigt Sydøstasien.

Rejsebranchen er af det gode

Så vi tog fat på at definere vores nye rejsebureau. Fire mennesker midt i livet med familier og oceaner af rejseerfaring men med begrænset viden om, hvordan man starter en virksomhed op helt fra grunden. Vi blev hurtigt enige om, at vi vil have tre fokuspunkter: værdierne, kunderne og de unikke oplevelser.

Vi har holdninger til, hvordan vi fortsat kan rejse – også oversøisk, hvor vi er eksperter – og begrænse den dårlige påvirkning. Vi har holdninger til, hvordan vi sørger for et mere afslappet, et mere autentisk møde mellem gæst og vært, mellem os, der rejser, og dem, der servicerer. Og holdningen er ikke dogmatisk eller religiøs.

Vi har netop brugt en stor bunke år i livet på at erkende, at rejsebranchen er af det gode, når den giver økonomisk vækst og muligheder til folk og lande, der ikke tidligere havde meget at glæde sig over. Og vi har set overforbruget, manglen på respekt over for naturressourcer og et kapløb i rejsebranchen om at tilbyde det mest ekstravagante, blot fordi det var ekstravagant.

Behovet for et seks-stjernet hotel dukkede sjovt nok op i hedonismens årti, 00’erne, men vi vil ikke være slave af stjerner. Vi vil have kvalitet. Vi vil opsøge de unikke oplevelser. Og vi vil finde de steder, de hoteller og udflugter, som har en indbygget forståelse af, at det gør en forskel at have omtanke for miljøet, for lokalbefolkningen og for de kunder, der dukker op. Det kræver et ret godt kendskab til hotelverden specifikt og rejseverden generelt.

Riv indpakningspapiret af

Nu er det hele blevet så komplekst. TripAdvisor er verdens største jungle. Internettet, apps og selve Google byder på et fragtskib af information. Et tætpakket containerskib, som det tager dagevis at udpakke. Og så ender vi endda med at læse de samme ting, og stile efter hotellerne i top ti på TripAdvisor, og på den måde samles vi til en ordentlig omgang overturisme i verdens mest populære byer og strande.

Det kan vi gøre bedre, var vi enige om. Og vi kan frem for alt forbedre ikke bare oplevelsen for vores kunder, men også for dem vi samarbejder med, og med dem, de samarbejder med. Vi kan sikre en mere hensigtsmæssig turisme, hvor kunderne er gæster og hotelansatte er værter. En oplevelse, der er håndplukket, og sat sammen med kunder, der deler vores værdier. Det må give et godt match. 

For hvor er der meget, der er pakket flot ind i rejseverden. Riv papiret af og mange steder krøller mere sammen, end man skulle tro. I Sydøstasien har turistindustrien eksisteret så mange år nu, at der er modeller for, hvordan man med fine fotos, velskrevet tekst og en umiddelbar tillært sødme byder gæsterne ind i et fire-femstjernet paradis.

De er virkeligt gode til at kopiere i Sydøstasien, og det er ikke kun Rolex-ure og Gucci-tasker, de kopierer. Hoteller, udflugter, ja selv en replika af Angkor Wat, Cambodjas vidunderlige tempelkompleks, skulle bygges i Indien for få år siden, indtil de cambodjanske myndigheder fik held til at få byggeriet stoppet. Og gode hoteller er kopieret i massevis over hele regionen.

Så det kræver erfaring at skelne skidt fra kanel. Det kræver, at vi hele tiden fokuserer på, at kvalitet skal gå hånd i hånd med den unikke oplevelse. Det er ikke nok at tjekke vores kunder ind på det glimrende Royal Orchid Sheraton Hotel i Bangkok, selv om det har en fantastisk placering og et højt serviceniveau. Det skal også have personlighed. Det skal være forankret i lokalområdet. Det skal rumme en ægthed, som er svær at bevare, når man laver hoteller med flere hundrede værelser. Systematikker og procedurer vinder over det håndholdte, over det autentiske. 

Profit skal der til

Vi skal ikke være for alle, sagde vi til hinanden og stod ranke, mens Anders lagde vores første udkast til hjemmesiden i fine folder. Og vi skal ikke sælge aflad. Vi er lidt idealistiske, fordi det er nu en gang en del af drivkraften bag et stort projekt. Men vi er ikke religiøse. Vi er seriøse, ambitiøse og optimistiske.

Vi kan skabe en positiv effekt med vores rejser. Vores kunder vil kende os på vores serviceniveau. Og omverden vil opleve os som alvorlige, når vi siger, at vi vil genivestere en del af de den profit, vi indtjener. For profit skal der til for at udleve drømmen. Profit er forudsætningen for, at vi kan skyde penge i lokale projekter, fra Lombok i Indonesien til London i England.

Vi engagerer os, fordi det giver mening, hvis man påstår, at man skal sælge unikke oplevelser. Unikke oplevelser er nemlig ikke noget, du bare sådan finder i et katalog eller på TripAdvisor. Du kan være heldig at vælge noget fra det store katalog, som viser sig at være unikt. Men hvis du vil ramme plet hver gang med dine tilbud om unikke oplevelser, så skal du opsøge dem, deltage i netværk og finde partnere, der deler dine værdier. Det er vi gået i gang med.

Vi ved godt, at det er den største rejse af alle dem, vi kommer til at tage i livet. Rejsen mod succes med et koncept, der egentlig ser så enkelt ud på papir: Ansvarligt, autentisk og anderledes. Men vi er helt med på, at det kræver overarbejde at vise og bevise, for vores kunder og for omverden, at ansvarlighed ikke er at undlade at sælge rejser, eller at kræve af folk, at de skal lade være med at spise kød.

Vil du med tilbage i tiden?

Ansvarlighed er at finde oplevelser, der giver folk på begge sider af transaktionen lyst til at bidrage med deres bedste udgave af sig selv. Det er kunsten at parre jer, der elsker at rejse, der elsker eventyr, med lokale, der elsker at vise jer præcis det, der er så skønt ved netop deres lille frimærke i verden. Får vi skabt det match, så vil gæst og vært bidrage til en af årets oplevelser, og fordi begge parter allerede har nogle holdninger til miljøet og omverden, så vil rejsen også sætte nogle positive aftryk.

Vores rumkapsel står stille for tiden. Vi har ikke behov for at vende tilbage mere. Vi er i nuet, og vi tackler det med alle de bedste og mest originale råd, vi har fået gennem et langt rejseliv. Men vi er overbeviste om, at vores smutture til fortiden vil gavne fremtiden. Så hvis du vil med tilbage i tiden, kan vi godt hjælpe dig.