Gå til hovedindhold
Leopard Hill Basecamp Explorer, Masai Mara, Kenya

Leopard Hill, Masai Mara

Autentisk safari fra en lækker, lille camp i bilfrit område af Masai Mara

Leopard Hill ligger i en fredelig del af det private Nabaisho Conservancy. Det er den nyeste og bedste camp fra Basecamp Explorer, der har pioneret bæredygtig safari i Masai Mara gennem de seneste 20 år.

Derfor er vi vilde med Leopard Hill

  • Beliggenheden i en smuk dal er suveræn med noget af det bedste safari i The Mara
  • Ligger på maasai-ejet land og den nære relation til lokalsamfundet er unik
  • Bidrager til bevarelse og genopretning af naturen og dyrelivet
  • Lækre telte med kig til stjernerne og høj standard til en overkommelig pris
  • Intim atmosfære med blot 6 telte omringet af vandhuller

Der er ikke en lyd fra safarijeeps, når I sidder på jeres terrasse og kigger ud over savannen mod et af de 5 vandhuller, der omkranser Leopard Hill. For den lækre, lille camp ligger i en walking-zone, hvor andre biler ikke har adgang. I kan køre ind til campen, men så heller ikke mere.

I kan selvfølgelig også køre games drives herfra, men ikke i næromådet. Her kan I til gengæld opleve safari til fods uden forstyrrende biler.

Og Så er Leopard Hill selvfølgelig for jer, der gerne ser, at jeres safari bidrager positivt til både lokalsamfund, natur og biodiversitet.

Leopard Hill er et godt valg for jer, der vil have den ægte vare, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. I kommer til at være helt tæt på dyrelivet, men har stadig et stort og lækkert telt med bad og toilet. Og Så er Leopard Hill selvfølgelig for jer, der gerne ser, at jeres safari bidrager positivt til både lokalsamfund, natur og biodiversitet.

Naboisho - kom sammen

Naboisho er et af de private reservater (også kaldet conservancies), der grænser op til Masai Mara National Reserve, som den egentlige nationalpark hedder. Ordet betyder "kom sammen" - en reference til de mere end 600 maasai-familier, der tilsammen ejer jorden. 

Men hvor nationalparken er statsejet og pakket med besøgende, og køkørsel ikke er unormalt, så er de private reservater en hel anden historie. De er nemlig ejet af Maasai’erne selv og drevet ud fra meget mere ansvarlige principper. Dyrelivet er mindt ligeså unikt, og man skal dele oplevelsen med meget færre. Læs mere om Masai Maras conservanvies her.

Der er blot 7 camps i Naboisho, så der er langt mellem bilerne og de andre besøgende. Området er bredt kendt for at rumme noget af det bedste safari i The Mara. Her er bl.a. en af de største koncentrationer af løver, elefanter, leoparder, geparder, vilde hunde, hyæner og sevfølgelig zebraer, giraffer og meget mere.

Fald i søvn til stjernehimlen

Leopard Hill har blot 6 telte, der er placeret omkring et stort, gammelt figentræ. Et af teltene er særligt indrettet til familier.

Fælles for dem er dog det finurlige “tag”, der kan køres til side, så hele nattehimlen folder sig ud over jer. Der er et myggenet for, så I kan egentlig bare falde helt til ro til synet af de funklende stjerner på Afrikas himmel.

I bil eller til fods

At være i et privat reservat betyder også, at der er en større mangfoldighed af aktiviteter. De normale game drives kan suppleres med walking safari på alt fra et par timer til hele dage. I kan også opleve game drive efter mørkets frembrud, besøge den lokale guide-skole og andre af de sociale programmer, som Basecamp udfører for og sammen med Maasaierne.

Ansvarlighed

Leopard Hill er en af de 4 camps, der udgør Basecamp Explorer - en pioner i den kenyanske safariindustri.

Siden 1998 har Basecamp Explorer drevet camps i Masai Mara i tæt samarbejde med det lokale Maasai-samfund og ud fra bæredygtige principper. De er bredet anerkendt som en af de mest ansvarlige safarioperatører på kontintet.

Resultaterne er imponerende og deres model en stor inspiration. Det kan du læse mere om her om, hvordan stifteren, norske Sven Wilhelmson, var en af idemændende bag hele conserrvancy-modellen.

Fokus på kvinder og unge 

Det vil tage lang tid at forælle om alle Basecamps indsatser, men efter vores mening er det sociale engagement noget af det mest imponerende. At være med til at give særligt kvinderne og de unge Maasaier fremtidsmuligheder er en stor og vigtig bedrift i et område, hvor safariindustrien typisk ellers har bragt både guide og øvrigt personale ind fra Nairobi (eller andre dele af Kenya).

Fx er 40% af alle kvindelige guider i Masai Mara ansat hos Basecamp Explorer. Adskillige kvinder er ansat i ledende stillingere. 95% af de ansatte er Maasaier. Det betyder, at du måske ikke bliver mødt af et ligeså fejlfrit engelsk, som veluddannet personale fra storbyen kan byde på. Men du er jo også gæst hos Maasaierne, og de kender alt andet lige deres egen baghave bedst.

Camp’ene drives af solenergi med hjælp fra en nødgenerator. Og så har Basecamp i øvrigt etableret et omfattende træplantningsprogram, hvor der årligt plantes over 100.000 træer.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.