Gå til hovedindhold
Che Shale, Malindi, Kenya

Che Shale, Kenya-kysten

Bungalows, bare fødder og et strejft af boheme langt fra turistmotorvejen

Cha Shale er et lille, familieejet strandlodge på en nærmest øde strand. Et perfekt sted til en god omgang chill-out, hvor uprætentiøs atmosfære, lunt værtsskab og god mad af ferske råvarer er meget vigtigere end alskens moderne faciliteter.

Chill-out

Hæng ud, slap af, kom ned i gear, nyd udsigten, freden, naturen og mærk brisen fra det Indiske Ocean i dit ansigt. Che Shale er enkelt og underspillet på den der levende lys og hængekøje-agtige måde.

Glem alt om pool, aircon og fitness-rum. Her er det naturen, atmosfæren og det gode værtsskab, der regerer.

For selvom Che Shale byder på nok aktiviteter til at holde rastløse sjæle og børn underholdt, så er det en helt unkt chill-out-atmosfære, der gør det til et sted som få andre.

Og så lige beliggenheden 25 km nord for Malindi på en total øde strand helt fri for strandsælgere og andet turistgøgl.

Bred og børnevenlig strand

Stranden byder ikke på det klassiske postkorthvide sand og turkise hav som fx Diani længere mod syd.

Til gengæld har den noget som måske er meget bedre - fred, plads og ingen strandsælgere. Det inviterer til masser af leg på den gyldne strand og i vandkanten - ideelt til familier.

Jeres værter er Justin, Gussy og deres to små børn. Og selvom Che Shale er så langt fra noget, man kan kalde et familiehotel, som man nærmest kan forestille sig, så er det alligevel ekstremt familievenligt. På sin egen måde og bestemt ikke for alle.

Kitesurfing, sejlture, snorkling…

Stranden og havet er udgangspunktet for aktiviteterne. Justin har nærmest introduceret kitesurfing til Kenya for over 20 år siden - og Cha Shale er ideelt for både begyndere og øvede. De laver kurser for børn fra 12 år og op, mens mindre børn kan nøjes med at flyve med drager inde på stranden.

Når dagen går på hæld bliver der tændt levende lys og bål på stranden. Det inviterer til sundowners og uforpligtende fællesskab med andre gæster, værter og personale.

En sejltur med lodgens dhow (klassisk træskib) med snorkeludstyr og drinks eller måske endda picnickurv ombord er et must-do. Revet ligger et stykke ude og er med til at sikre roligt badevand og ideelle forhold for kitesurfing. Her kan man snorkle fra båden, når det er sæson i vinterhalvåret. Måske delfinerne også kigger forbi.

Che Shale, Malindi, Kenya

Che Shale, Malindi, Kenya

For de fiskeglade er dybhavsfiskeri er mulighed Og nn tur til Malandi Town med lidt byliv og en tur på markedet er også oplagt, hvis I får behov for lidt adspredelse.

Men ellers så står den på chill-tid i en hængekøje eller i et af de hyggelige sofahjørner, mens børnene leger i sandet.

Når dagen går på hæld bliver der tændt levende lys og bål på stranden. Det inviterer til sundowners og uforpligtende fællesskab med andre gæster, værter og personale.

Krabber og friske råvarer

Friskfanget seafood udgør selvfølgelig en stor del af menukortet. Che Shale er særligt kendt for de store og kødfulde krabber, som Justin selv opdrætter på den tilhørende krabbefram. Et gudsbenådet måltid, der ikke ligefrem bliver dårligere, når man indtager det på stranden med sand mellem tæerne.

Ellers er stilen bare en frisk fusiuon, hvor Swahili møder Middelhavet. Her kommer Justins italienske aner til gavn, hvor enkelthed og friske råvarer er i centrum.

Che Shale, Malindi, Kenya

Che Shale, Malindi, Kenya

Enkle hytter bygget af naturmaterialer

Hele lodgen er bygget af naturmaterialer fra nærområdet og uden brug af maskiner.

Hytterne eller bandaerne, som de hedder på disse kanter, er enkle med gode madrasser og myggenet. Forvent ikke tæt forsejlede døre og vinduer. Faktisk er her slet ikke vinduer, blot gardiner og træpersienner. Men de er alligevel stilfulde på deres egen underspillede og naturlige måde.

Alle hytterne er forskellige, men fælles for dem er, at man træder direkte ud på sandet. Nogle af dem kan tage 2-3 børn.

Et strejf af safari

Che Shale er oplagt som afslutning på en safari. Men er I mest i Kenya for strand og hav, så er der muligt at tage et par dage på en safari camp 2 timer fra Che Shale.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.