Gå til hovedindhold
Eagle View, Masai Mara, Kenya

Eagle View, Masai Mara

Klassisk safari-camp med fænomenal udsigt i Masai Maras fredelige Naboisho-reservat

Få steder i Kenya kan matche Eagle View, når I lægger pris, beliggenhed, safari-kvalitet og bæredygtighed sammen. Det er et af de steder, hvor jeres besøg gør den største forskel for de lokale maasai-samfund, for dyrelivet og for genopretning af naturen.

Magisk udsigt til dyreliv og savanne

Udsigten fra Eagle View er dens slags, man gerne rejser langt for at opleve. Campen ligger på en bakketop i den østligste del af det private Naboisho-reservat. Den vender mod vest, hvor hele Koiyaki-sletten folder sig ud i panorama for foden af bakken. Og når solen sidst på dagen bevæger sig ned i horisonten og maler hele landskabet ind i varm orange, er det svært at forestille sig et smukkere sted at være. 

På den flade og åbne slette lige nedenfor Eagle View ligger et vandhul, hvor dyr jævnligt kommer for at drikke. Der er faktisk næsten altid noget at kigge på, når I sidder i campen og spejder ud over landskabet. Og det er ikke unormalt at opleve rovdyr komme her for at jage.

Privat reservat

Naboisho er maasai-ejet land. Reservatet er drevet af Basecamp Explorer sammen med 4 andre safarioperatører, og her er blot 7 camps i alt. Ingen andre har adgang til det store reservat, så her oplever I safari uden de masser, der ellers præger selve nationalparken Masai Mara.

Dyrelivet er det samme (eller bedre) og en del af indtægterne går direkte til de lokale maasai-samfund og til at genoprette naturen. Derfor er det en no-brainer at bo her eller i et af de andre private reservater. For det er bedre for alle parter - også for jer.

Basecamp Explorer, Naboisho, Masai Mara, Kenya

Naboisho er kendt for at rumme noget af det bedste safari i Masai Mara med bl.a. en af de største koncentrationer af løver. Her er desuden masser af elefanter, leoparder, geparder, vilde hunde, hyæner og selvfølgelig zebraer, giraffer, antiloper og meget mere.

At være i et privat reservat betyder også, at der er en større mangfoldighed af aktiviteter. De normale game drives kan suppleres med walking safari på alt fra et par timer til hele dage. I kan også opleve game drive efter mørkets frembrud, besøge den lokale guide-skole og andre af de sociale programmer, som Basecamp udfører for og sammen med maasaierne.

Blot 9 lækre telte

Her er 9 telte, hvoraf 2 kan rumme familier med 2-3 børn. Indretningen er elegant på den enkle facon med en god seng og eget bad og toilet. Det meste af tiden bruger I nok på at nyde udsigten fra terrassen eller i den fælles lounge. Altså når I ikke lige er på game drive.

Ansvarlighed

Eagle View er en af de 4 camps, der udgør Basecamp Explorer - en pioner i den kenyanske safariindustri.

Det lille firma har drevet safaricamps i Masai Mara siden 1998 i tæt samarbejde med det lokale maasai-samfund og ud fra bæredygtige principper. De er bredt anerkendt som en af de mest ansvarlige safarioperatører på kontintet. Resultaterne er imponerende og deres model en stor inspiration. 

Det vil tage lang tid at forælle om alle Basecamps indsatser, men efter vores mening er det sociale engagement noget af det mest imponerende. At være med til at give særligt kvinderne og de unge maasaier fremtidsmuligheder er en stor og vigtig bedrift i et område, hvor safariindustrien typisk ellers har bragt både guide og øvrigt personale ind fra Nairobi (eller andre dele af Kenya).

Eksempelvis er 40% af alle kvindelige guider i Masai Mara ansat hos Basecamp. Adskillige kvinder er ansat i ledende stillingere. 95% af de ansatte er maasaier. Det betyder, at I måske ikke bliver mødt af et ligeså fejlfrit engelsk, som veluddannet personale fra storbyen kan byde på. Men I er jo også gæst hos maasaierne, og de har hjertet med og kender alt andet lige deres egen baghave bedst.

Camp’ene drives af solenergi med hjælp fra en nødgenerator. Og så har Basecamp i øvrigt etableret et omfattende træplantningsprogram, hvor der årligt plantes over 100.000 træer.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.