Gå til hovedindhold
Hotel Todo Blanco, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Hotel Todo Blanco, Las Galeras, Samana-halvøen

En hvid caribisk drøm ved piraternes gudesmukke gemmested

Todo Blanco et et vidunderligt, lille hotel på kanten af verden i smukke og søvnige Las Galeras. Et unikt sted med den her helt særlige tilbagelænede, caribiske følelse, hvor ferie bliver mere en sindstilstand og en refleksion over, hvor simpel og smuk verden kan være.

Normalt er hotelbeskrivelser en liste over alskens faciliteter og aktiviteter. På Hotel Todo Blanco er det omvendt. Der er hverken mange faciliteter eller aktiviteter på selve stedet. Det er faktisk stedets store styrke. For her, skal I bare være.

Derfor elsker vi Hotel Todo Blanco

  • 100% autentisk og afslappet caribisk oplevelse.
  • Kun 8 værelser, alle med fantastisk havudsigt.
  • Kontrasten mellem strande, jungle og bugter.
  • Stemningen i palmehytte-strandbaren.
  • Engageret og forankret i lokalområdet.

Todo Blanco betyder “helt hvidt”, og den smukke viktorianske bygning er lys og imødekommendei sit caribiske udtryk. Det minder mere om et underspillet mansion fra en svunden tid end et egentligt hotel. Hvid er Caribiens farve. Det er som at træde ind i et levende maleri.

Havudsigt fra alle sine 8 værelser

Beliggenheden og selve hotellet er en drøm. 8 smukke lyse værelser med terrakottafarvet flisegulv. Alle med egen balkon og 100% havudsigt. Følelsen af stilhed og gardiner, der blafrer i den caribiske vind.

Hotel Todo Blanco ligger i den smukkeste grønne palmehave direkte til en enestående strand.

Når hvidt bliver det nye sort

Kontrasten mellem den hvide bygning, den grønne have og det azurblå hav er både betagende og magisk.

Vi forstår godt, hvorfor der ikke er TV eller telefon på værelserne. Det ville være en kæmpe misforståelse. Træd et (stort) skridt ud af en hektiske hverdag - det er derfor I skal vælge Hotel Todo Blanco.

Lars, We Travels ekspert på Den Dominikanske Republik

Den lille restaurant serverer klassisk dominikansk mad, så intet misforstået forsøg på at være international her. Nøgleordene er lokalt og friskt. I haven er der en lille strandbar, hvor I kan nyde en iskold Presidente-øl i solnedgangen. Eller en forfriskende Pina Colada. Ananas, kokos og rom er en helt anden sag her end i Europa.

Hotel Todo Blanco minder om en afslappet oase, og alle steder blikket vandrer, er der smukt på den rolige, caribiske facon. Måske kan I høre Bob Marley fra strandbaren - det er her, det hører til. Slap af med en bog i de hvide møbler på balkonen.

Trænger I til at være aktive i løbet af dagen, så er en sejltur lidt op ad kysten til nabobugterne oplagt. Medbring maske og finner, for der er virkelig god snorkling og dykning her. Til lands er der mulighed for at opleve landskaber til fods eller fra hesteryg.

Hotel Todo Blanco, Las Galeras, Samana-halvøen, Den Dominikanske Republik

Hotel Todo Blanco, Las Galeras, Samana-halvøen

Las Galeras - piraternes gemmested

Las Galeras er en søvnig og støvet flække på det yderste af Samana-halvøen, som hvaler og pirater har brugt som pejlemærke gennem århundreder.

Den lille landsby er uden store attraktioner. Det er koordinaten, der gør den interessant, og havet, bugterne og den frodige jungle, der gør den levende. Las Galeras har derfor fastholdt en helt vidunderlig, afslappet caribisk ø-stemning.

Øst for Las Galeras ligger Samana-bugten - et af verdens bedste steder at observere pukkelhvaler i vinterhalvåret. Tætttere på kan I nogle af denne verdens smukkeste strande og bugter

Historisk var området vest for Las Galeras et paradis for pirater. Navne som Sir Francis Drake og Henry Morgan huserede her i 16-1700-tallet. I vil forstå hvorfor området var det perfekte gemmested, når I er her. Og I vil mærke følelsen af at være ved verdens ende.

Har I noget, der skal fejres?

Hotel Todo Blanco er i øvrigt også fantastik til små bryllupper, runde fødselsdage eller familieture med cirka 15-20 deltagere. Lej hele stedet, og I har en enestående ramme og muligheden for at skabe et unikt minde.

Hotel Todo Blanco, Las Galeras, Samana-halvøen

Hotel Todo Blanco, Las Galeras

Den lokale forankring

Hverdagen på stedet styres på smilende vis af Emilio Hernandez. Emilio er manager, receptionist, tjener og alt, hvad der er behov for i løbet af dagen, sammen med det lille hold af lokale, der arbejder her.

Råvarer købes lokalt. Fisk og frugt fra lokale markeder. Plastic er stort set væk, og der arbejdes mod 100% Plastic Free Zone.

Hotel Todo Blanco er en aktiv spiller i bevarelsen af det oprindelige Las Galeras, F.eks. er den lille sand-grusvej foran hotellet netop blevet lukket af for ikke at skabe unødig støj og miljømæssige gener. Ingen trafik her. Det er godt for alt habitat i området, og er bl.a. sket med aktiv involvering fra Todo Blancos side.

De udvider snarligt med 4 yderligere værelser og en opgradering af restauranten. Men der er ingen store kæmpehotel-drømme. Det skal holdes småt, og stemning og det personlige udtryk bevares.

I mærker, at de ønsker at være en forankret medspiller i det lokale univers. De er ikke i mål med det hele. Men der er fremdrift.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.