Gå til hovedindhold
Birds Eye Al Natural Resort Panama

Al Natural Resort, Bocas del Toro (Panama)

180 graders havudsigt, 100% ro og 8 familievenlige villaer

Det smukke husrev ligger nedenfor de traditionelle bungalows på stylter. Regnskoven rager op over baghaven som en irgrøn kappe. Og aftensmaden er et fællesmåltid omkring langbordet med udsigt til Caribiens varme hav

Det er lidt af en førstegangsforelskelse at ankomme til Al Natural Resort. Havet omkring jer er gennemsigtigt. Der stikker koraller frem forneden. En smal sandbanke venter forude, til lands, hvor palmer og skyggefulde træer vifter i baggrunden.

Inde mellem naturens maleri stikker runde, ottekantede træhytter frem. Der er lagt tørret græs på taget, og en hængekøje dingler fra terrassen. Udsigten vender direkte ud mod det tropiske hav. Og tidsregningen er caribisk. Slap af og nyd forelskelsen.

Ikke noget almindeligt hotel

Al Natural Resort er, hvad navnet antyder: Et hotel ude i naturen. Men det er også et hotel med omtanke for miljø, lokalområdet og selvsamme natur, det lever af. Al Natural Resort er ikke et klassisk 5-stjernet hotel med air conditioning, room service og swimmingpool.

Det er ikke hotellet, hvor maden serveres ved hvert enkelt bord af en hvidklædt tjener. Det er ikke stedet for jer, der gerne vil have adgang til shopping og natteliv. Al Natural Resort er et lille tilflugtssted for familier, par og flere generationer, som ønsker at udleve et caribisk moment af ubekymret glæde.

Dagene flyder

Det er med andre ord en afslapningsferie, I går ind til, når båden er ankommet til molen, og I kan sænke skuldrene. Men samtidig er der også et varieret tilbud om aktiviteter, så alle aldre kan tilgodeses med særligt vandaktiviteter, som fx havkajak, paddel board, dykning og snorkling. Og endelig er der jo også muligheden for at vandre afsted ind i skoven, hvor særligt fuglelivet er imponerende, men også dovendyr og aber ofte spottes.

Naturen har skabt skønhedens maleri af sig selv, og folkene bag hotellet har gjort sig umage med at påvirke den frodige regnskov mindst muligt. Alt andet ville også være helt tosset.

Børn er velkomne

Der er et tegneserielandskab at boltre sig i på Isla Bastimentos. Et landskab for nysgerrige sjæle og børn. Det mener i hvert fald ejerne bag hotellet, som har bygget de syv bungalows med plads til netop familier. Også en nyere villa i flere etager på en øde strand ti minutters gang fra hotellet er et oplagt familietilflugtssted.

Og så er Al Natural et sted uden god forbindelse til internettet, så i stedet byder de på brætspil, bordtennis og, nå ja, svømning i gennemsigtigt hav.

Det lokale fundament

Al Natural Resort er afhængig af den nærliggende landsby og omvendt. De ansatte kommer fra landsbyen, og landsbyen tager imod de af hotellets gæster, som ønsker at udforske den palmeklædte ø. Samtidig gør hotellet en dyd ud af at benytte lokale råvarer i madlavningen.

Beliggenhed

Al Natural Resort ligger på østkysten af den forholdsvis store ø, Isla Bastimentos i Bocas del Toro-øhavet. Det er ud for Panamas østkyst, og altså i Det Caribiske Hav. I øhavet findes en stribe øer, der alle har postkortpotentiale. H

ovedøen i Bocas del Toro, hvor den forvoksede landsby Bocas Town ligger, er ca. 30 minutters sejlads væk. Bocas Town nås med båd fra fastlandet eller en lille times flyvning fra San Jose eller Panama City.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.