Gå til hovedindhold
Casa Barichara Boutique, Barichara, Colombia

Casa Barichara Boutique, Barichara

Charme og kolonitidsstemning i en lille bjerglandsby

Historien om Casa Barichara Boutique er historien om Maria Elvira og Jorge, der i 2006 byggede deres drømmehjem midt i en bjerglandsby. I 2015 besluttede de at omdanne stedet til det personlige hotel med en stærk lokalforankret profil, som det er den dag i dag.

Casa Barichara er en perfekt base for jer, der gerne vil tæt på den lokale kultur, vandre i smukke bjerge eller prøve kræfter med alverdens actionsport.

Barichara betyder "place to rest" på Guana-dialekt, og det mærker man både på hotellet og i den lille by med kun ca. 10.000 indbyggere, hvor tempoet er roligt og afslappet, og der midt på dagen er dømt siesta.

'Charmen og stemningen i byen er ikke til at tage fejl af, og oveni kan I lægge, at Barichara også er kendt som værende den smukkeste by i Colombia. Det skyldes, at byen som den eneste udelukkende består af hvidkalkede kolonitidshuse fra 1700-tallet - her er ingen moderne arkitektur til at bryde idyllen.

Livet i en lokal landsby

Barichara er ikke ukendt, men meget få turister finder alligevel vej til denne lille perle i bjergene. Det betyder også, at der ikke sker det helt store i byen. Der er ikke nogle oplagte attraktioner eller et stort udvalg af hverken butikker eller museer.

Til gengæld får I lov at opleve, hvordan dagligdagen forløber i en helt almindelig colombiansk landsby. Hotellet har en meget stærk lokal tilknytning og lægger meget energi i, at involvere deres gæster i den lokale kultur og historie. Det gør de blandt andet ved at tilbyde en række oplevelser, som involverer lokale traditioner, skikke, smage og dufte.

Casa Barichara Boutique, Barichara, Colombia

Colombias action hovestad nr. 1

Barichara ligger i et bjergrigt område, så omgivelserne byder på oplagte muligheder for at være fysisk aktiv. Der findes et hav af forskellige hikes - alt fra 1,5 time til heldagshikes, så alle kan være med.

Den måske nok mest kendte er den kun 6 kilometer lange tur "The Camino Real", som går til Guane, og som i 1977 fik stemplet "national monument". Turen er nem at gå, og udsigterne undervejs til de grønne bjerge og dale er imponerende.

Skal der lidt mere fart over feltet, så har I kun en halv time fra Barichara til Colombias action hovedstad, San Gil. Her kan I kaste jer ud i alt fra bungeejumping, white water rafting og ziplining til ridning og ATV'er. Stedet er mest besøgt at lokale turister, så i de colombianske ferieperioder kan der være tryk på, men det er en sjov oplevelse og særlig oplagt, hvis I har større børn med på rejsen.

Hike til Guane, Barichara, Colombia

Et personligt hotel med gode faciliteter

Hotellet ligger centralt placeret midt i den lille by, så alt kan udforskes til fods. Selve hotellet består af kun seks værelser, som alle er store og rummelige med højt til loftet og et fint naturligt lysindfald. Værelserne er indrettet i klassisk og enkel colombiansk stil.

Der er naturlig udluftning på alle værelserne, så en støjende og strømslugende aircondition er ikke nødvendig. Der er generelt fine faciliteter på hotellet som wifi, en fin grøn have med hængekøjer og et lille poolområde. Vandet i poolen består delvist af saltvand, hvilket betyder at mængden af tilsatte kemikalier er mindre - til stor gavn for både miljøet og vores hud og helbred.

Casa Barichara Boutique, Barichara, Colombia

Med hjertet på det rette sted

For Maria Elvira og Jorge, som ejer det lille hotel, er det vigtigt, at gøre en forskel - både for miljøet og for mennesker.

Udover ikke at have aircondition, at spare på kemikalierne i poolen og at dyrke deres egne grøntsager og frugter i haven, så får de energi fra solcellerne, opsamler og genanvender regnvand, affaldssorterer, og støtter lokale forretningsdrivende.

Det meste af deres personale er lokale fra egnen, og både de og deres øvrige samarbejdspartnere bliver løbende uddannet og trænet i blandt andet bæredygtig praksis og bio safety.

Casa Barichara Boutique, Barichara, Colombia

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.