Gå til hovedindhold
Andreas i Rio

Mød Andreas - og hans to kontinenter

Andreas er smaskforelsket i Sydamerika og Afrika. Og han har sort bælte i at sætte rejser sammen til dem begge.

Andreas er eksperten på flere kontinenter; først og fremmest Sydamerika. I 2003 kom han hjem til Danmark med enorm rejseerfaring og en hustru fra Ecuador. Og derfor åbnede han dengang sit eget lille rejsebureau, der specialiserede sig i Latinamerika. 

Det er kærlighed til godt 18 mio kvadratkilometer vilde sletter, dybe floder, sneklædte bjergtoppe, postkortkønne strande, frodig regnskov, isflager og ørken. Det er fascinationen af skildpadder på Galapagos, lamaer i Bolivia, anacondaer i Amazonas, bardehvaler i Stillehavet, kondoren i Andesbjergene, tapirer i Peru og kaimaner i Brasiien. 

Og nu er han er del af We Travel, hvor forholdene ikke er store eller prangende, men hjertet er stort og ambitionerne større:

”Jeg er tilbage til rødderne, plejer jeg at sige. Det er den iderigdom, innovation og ildhu jeg elsker, Her er der ikke millioner til markedsføring eller store armbevægelser - men her er hjertet med.”

 

Sydamerika fugl

Smaskforelsket - igen!

Andreas er ankommet til We Travel med en årelang erfaring fra den danske rejsebranche. Han besidder den ekspertviden, som er helt afgørende for den type rejser, vi tilbyder i We Travel. Det er kombinationen af detaljeviden, rejseerfaring og et bankende hjerte for de mennesker og lande, som han påstår at kende så indgående. Og når vi hører Andreas berette om Sydamerika, er vi ikke bare overbeviste; vi vil have Andreas til at arrangere vores egne rejser til Sydamerika. 

Men Andreas formår faktisk at være smaskforelsket i to kontinenter på samme tid:

Siwandu Safari Camp, Selous

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til Afrika. Jeg havde jo Latinamerika. Men for en 6-7 år siden mødte jeg Afrikas kultur og natur for første gang, og jeg blev smaskforelsket igen. Afrikanere minder på mange måde om latinamerikanere, og deres måde at tage livets udfordringer, og leve i núet, er så befriende.

Andreas' personlige favorit

Andreas er altså havnet i We Travel med en bagage af rejseminder – både sine egne og kunders – fra Galapagos i vest til Zanzibar i øst. Så vi har bedt ham udpege et helt særligt sted (det kan vel ikke være så svært, når man dækker to kontinenter og knapt 50 mio kvadratkilometer).

"
Mange steder i Sydamerika og Afrika har jeg mødt mennesker, der har været med til at gøre oplevelsen helt unik. Det ville være snyd at vælge Ecuador, hvorfra min hustru kommer, og som naturligvis betyder noget helt særligt for mig. Men hovedhuset på Hacienda Venecia i Colombias kaffehøjland er et helt specielt sted. Stedet ligger utrolig smukt i det grønklædte højland, med en fantastisk udsigt til de stille bakker, med kun ganske få værelser og en personlig betjening. Måltiderne spises i køkkenet med rødternet dug på bordet og med Bolero på grammofonen. Her føler man sig hjemme - så langt hjemmefra"

Hacienda Venecia Pond

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt

Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse

- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til