Gå til hovedindhold
Quinta dos Perfumes Algarve Pool

Quinta do Perfumes, Algarvekysten

Et familieejet landsted omringet af appelsiner og nær Algarvekystens rolige strande

En familiegård nær Algarvekystens rolige strande. En samling enkle og dog smarte værelser i rolige farver med udsigt til 36 hektar økologiske appelsinlunde. Et fristed for sanserne og i kort afstand af Algarvekystens mest charmerende by, Tavira. Beliggenheden er et overraskende plus på den gamle parfumegård. 

Der dufter aromatisk, mens I cykler ind og ud af de små stisystemer til og fra Parfumegården. Geranier vokser vildt og har selskab af figentræer, mandeltræer og enorme rækker af appelsinhaver. Der er stille, men Pedro og hans familie bryder stilheden med gode råd eller kald til morgenmad. Produktionen af parfumeolier er skiftet ud med appelsinlunde, og et familieejet hotel er vokset ud af Pedros ønske om at vise vej til nogle af Algarvekystens oversete perler. 

Et landligt paradis

Her findes Portugals frugtbaggård klos op ad rolige, traditionelle landsbyer og havet, der lokker strandgæster til. Her er varmt om sommeren og mildt om vinteren. Resten af året er der bare behageligt. Her truer tiden med at gå i stå. Landsbyen Tavira truer med at vinde dit hjerte. Dette lille hjørne af Algarve er forbavsende intakt og charmerende. Så det er ikke underligt, at familien bag den gamle parfumegård omtaler deres lille hotel som et landligt paradis. 

Derfor anbefaler vi især Quinta do Perfumes

Den meget intime stemning.Familieejet med 15 værelser.

Enestående lokation midt i en appelsin lund.

Gratis cykler til at udforske strande og Tavira.

Tæt på de små øer Ilha de Tavira.

Verdens bedste appelsin juice.

Vi forlod Quinta dos Perfumes med en følelse af at have været en del af noget aktivt og fået indblik i en lille familieforretning med hjertet på rette sted, hvor vi var inviteret med. Et hideaway i en appelsinlund i det yderste hjørne af Europa. 

Sådan oplevede We Travels Lars Quintas dos Perfumes

Vi kørte forkert to gange inden vi fandt indgangen til den aktive appelsin gård. Alt er grønt og frodigt omkring Quinta dos Perfumes, og selve hotellet er gemt helt væk. Da lågen endelig åbnede kørte vi igennem den smukke plantage inden de lille hotel i midten af lunden bød os velkommen. Vi turde først ikke stå ud af bilen, da en kæmpe hund tronede på gårdspladsen. Det var Pops. Den ene af ejerens gårdhunde, som viste sig at være de mest imødekommende dyr man kan finde. 

Quinta dos Perfumes går tilbage til 1950erne, hvor produktionen stod på aromatiske olier - deraf navnet.  Den nuværende ejer familie skiftede olierne ud med citrus og appelsin i 1970erne og i 2013 åbnede man som hotel - på en meget ikke hotel agtig facon.

Det minder om en smuk gård i Sydafrikas vinland

Første association på Quinta dos Perfumes bringer mig til Sydafrika. De små hyggelige vingårde hvor druerne blot er udskiftet med de bedste appelsiner i verden. Småt, lyst, frodigt og autentisk. Værelserne har et lyst, varmt og moderne udtryk der er perfekt tilpasset vingårdsstemningen. 

Morgenmaden indtages på terassen i hovedhuset foran den fineste urtehave, der er primær kilde til ingredienserne. Små mandel ruller, banan og yoghurt kager og altid et glas af gårdens egen appelsin juice. Der serveres ikke øvrige måltider, men snacks og lette måltider kan arrangeres. 

Den smukke saltvandspool er gemt fint væk bag såvel appelsin, bougainvillea og jasmin træer. En smuk oase orkestreret af ejerne Pedro, Thelma og hendes mor Esmeralda. Følelsen af ikke at være på hotel men på eksotisk bondegårds ferie starter hver morgen med den obligatoriske morgenhilsen fra gårdhundene Pops og Margarita. 

Quinta dos Perfumes er perfekt til dig der leder efter en autenticitet i smukke omgivelser, og dertil ideelt til børnefamilier.  På den ene side en meget stille og afsidesliggende lokation men i gå og cykel afstand til natur, strand og historisk bycenter i Tavira. 

Vi forlod Quinta dos Perfumes med en følelse af at have været en del af noget aktivt og fået indblik i en lille familieforretning med hjertet på rette sted, hvor vi var inviteret med. Et hideaway i en appelsinlund i det yderste hjørne af Europa. 

Du kan cykle til Tavira og strande på få minutter -
et af de smukkeste områder på Algarvekysten

Beliggende 40minutters kørsel fra Faro lufthavn er vi i det sydligste Algarve tæt på den spanske grænse. Gåafstand til Tavira, en fantastisk lille by med et utal af kirker og flere smukke tegn på en svunden romersk storhedstid. 

Tavira nåes både til fods eller med hotellets cykler, og der er fine strande og små øer herunder Cabanas tæt på Quinta dos Perfumes. 

Et perfekt udgangspunkt for at udforske den ægte del af Algarve kysten, men man har næsten ikke lyst til at forlade oasen. 

Mellem kysten og bjergene

Quinta dos Perfumes ligger midt mellem Algarves kyst og baglandets bjerge. Området kaldes Barrocal på portugisisk, fordi det består af sletter og bakker, som dannes af ler og kalksten (barro + cal = ler + kalk). Det er et område præget af vegetation, som giver ekstra krydderi på opholdet. Der er appelsintræer, figentræer, mandeltræer, johannesbrødtræer og oliventræer samt produktion af jordbær, meloner, tomater og grøntsager. Og så er der duftene fra buske og urter som kristtorner, klipperoser, rosmarin, timian og lavendel.

Der dufter godt mellem kysten og bjergene. 

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.