Gå til hovedindhold

Bestil jeres drømmerejse nu - betal senere

Noah Surf House, Santa Cruz, Portugal

Noah Surf House, Santa Cruz-stranden, Portugal

Legesygt og familievenligt bade- og surfhotel med gennemført bæredygtig tilgang

Der er dømt surferstrande langs vestkysten, nord for Lissabon. Og med surfere følger en helt særlig, afslappet feriestemning, som os, der ikke står på brædder på havet, faktisk kan relatere til.

Noah Surf House er lidt som at være på en sommerhøjskole fuld af eye candy og godt tænkt design. Som en sommerferie, hvor man prøver kræfter med noget nyt som paddle surfing, portugisisk madkunst og yoga, fordi ferien godt må inspirere.

Det er sommerferie med besøg hos en lokal, der skaber surfboards fra bunden, det er sang omkring et lejrbål og gode madoplevelser ved langborde. Det er sommer og sol og en langstrakt strand. Det er kystens vilde natur og ildkugler, der glider i et med havet. Og stemningen er afslappet på en smittende facon.

Det skal føles let

Marta og Conçalo, ejerne bag Noah Surf House, ser hotellet som et langbord af oplevelser, hvor der er plads til alle. Vi skal spise godt og lokalt. Vi skal bade, surfe, le og smile. Vi skal slappe af. Vi skal synge, hvis vi føler for det. Og vi skal opleve det lokale islæt uden at drive rovdrift på det. Noah Surf House er lige dele følelser og oplevelser.

Der er morgenyoga for børn og voksne og solnedgangsdrinks med og uden alkohol. Der er madlavning for hele familien og surflektioner, for dem, der tør. Der er omgivelser, I husker længe, og feriefølelser, I aldrig glemmer.

Værelser med havudsigt og brændeovn

Der er intet ordinært over værelserne på Noah Surf House. Tænk havudsigt og brændeovn. Tænk værelser i forskudte plan og sovegemakker, der hænger i reb fra loftet. Tænk minimalistisk design, der blander omgivelsernes elementer ind med rebstiger og dekorative fiskenet. Det virker legesygt og anderledes, og det fungerer for en familie eller grupper på helt op til 8 personer.

Noah Surf House, Santa Cruz, Portugal

Noget for alle slags og alle aldre

De har formået at blande kortene fortrinligt, Marta og Conçalo. De byder på tagterrasse med favrerige cocktails til de voksne og børneyoga og skaterpark til de mindste. Og det er i samspillet mellem børn og voksne, at Noah Surf House faktisk gør størst indtryk. For hvordan rammer man lige den rette dosis af voksenstemning uden at overse børnefamiliernes behov for praktiske løsninger på leg.

En del af svaret kommer i form af den tilbagelænede, lokale, portugisiske tilgang, som Marta og Conçalo personificerer. Det skal opleves for at kunne forstås. Men der er stort set også nostalgigaranti, når I om nogle år kigger tilbage på opholdet på Noah Surf House. Mærkeligt, men sådan er det bare.

Reel bæredygtig tilgang

Værtsparret har tænkt bæredygtigheden ind i rigtig mange elementer på Noah Surf House. Så maden er lokal og fra økologiske urtehaver. Luftnedkølingen på værelserne er naturens egen.

Varmepumper udnytter den geotermiske energi til opvarmning i vintermånederne. Kompostering, solpaneler og plastikfrit er andre fokuspunkter, og i det hele taget har Marta og Conçalo skabt et komforthotel uden at gå på kompromis med hensynet til naturen.

Lignende indhold

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt

Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.

- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til