Gå til hovedindhold
Casa des Janelas com Vista The living room 2

Casa das Janelas com Vista, Lissabon

Småt, smukt storbyhotel med stort hjerte

Der er en uforfalsket hjemlig hygge over Carmen og Natalias gæstehus med den gode smag, den gode stemning og den gode udsigt over et af Lissabons mest charmerende kvarterer.

I We Travel kan vi godt lide Bairro Alto, kvarteret, hvor lokale sludrer over kaffe, køber ind i lokale butikker og spadserer omkring, og hvor aftenen tilhører dem, der vil være sociale på små barer og intime spisesteder. Så det er lidt af en gave at indlogere sig på Casa das Janelas com Vista, huset med vinduerne med udsigt. Det ligger i i den rolige del af Bairro Alto, og følelsen af at være trådt ind i en lille stykke ægte Lissabon er tilstede - indenfor som udenfor.

Der ser godt ud på Casa

Der er hjemligt på Casa, som ejerne har for vane at nøjes med at kalde de 12 værelser. Det er noget med indretningen, hvor opholdsrum, reception og spiseafdeling smelter sammen - og oven i købet ser godt ud, mens det smelter. Carmen og Natalia har bragt håndplukket design og kunst ind fra hele verden, som skal komplimentere traditionelle portugisiske elementer. Det virker, og  det charmerer altså øjnene, både i fællesrum og på værelserne.

Attraktive priser

Der er tale om B&B, så I får priser, der er yderst rimelige og morgenmad, der er fantastisk. Det er, som om det ene måltid er en styrkeprøve for ejerne, hvor gæsterne skal forkæles omkring det store fællesbord i det åbne køkken. Men uanset prisen og morgenmaden, så er stemningen på Casa ikke til at købe for penge. Den er plejet af de servicemindede ejere.

Carmen og Natalia ønskede et ægte portugisisk byhus, hvor man som gæst kan fornemme det lokale islæt og det lokale temperament - og dele det med de andre gæster. Et lille hus med stort hjerterum.  

Hjemligt og uformelt

Der er noget befriende uformelt over stemningen på Casa das Janelas com Vista, og det på trods af, at hotellets værelser er virkeligt gennemtænkte. Flere af dem er små, så ejerne har brugt alle gode designkneb for at få det til at virke hjemligt og luftigt på samme tid. Og så er værelser med fabelagtig udsigt, og de er selv sagt populære.

I får gode indtryk med fra Casa. Af området. Af hotellets inviterende og servicemindede stab. Af hvordan rum kan indrettes, så de er komfortable og udsøgte på samme tid. Og så er der faktisk en lille have, hvor I kan nyde kaffe og noget at læse i, der ikke er digitalt. Det har nemlig også en prioritet på Casa das Janelas com Vista.

Hvad med børnefamilier?

De er faktisk velkomne, selv om der ikke er egentlige familieværelser. Men seks af de 12 værelser kan omdannes til tre familiesuiter, og det synes vi faktisk er en glimrende løsning, som andre hoteller kunne lære af. Kontakt os for at få den rigtige løsning til jeres familie. 

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.