Gå til hovedindhold
Craveiral Farmhouse, Portugal

We Travels Europa

Europa har det hele, men vi har zoomet ind på de få steder, hvor en rejse med omtanke giver mest mening.

We Travels Europa er noget ud over det sædvanlige. Det er ikke smarte storbyhoteller med jet-set atmosfære. Det er heller ikke strandresorts med buffeter morgen, middag og aften. Vores Europa er små hoteller, der er udvalgt med hjertet, og som kan være dyre og dejlige eller billige og betagende. Det er Europas små hoteller med store hjerter, vi tilbyder. 

Europa har det hele, men vi har zoomet ind på de få steder, hvor en rejse med omtanke giver mest mening. Det er især i samarbejdet med små hoteller i Sydeuropa, at vi indtil videre har haft succes. Og det netværk af skønne landsteder, nedlagte gårde, badehoteller og anderledes storbyoplevelser vil vi gerne tilbyde til dig og din familie.

Vi leder ikke efter børneklubber
Familier skal ofte lede længe efter værelser med tilstrækkelig med plads. Og så er det ofte sin sag at finde et hotel, der ikke bare løser børnefamiliernes behov ved at oprette en børneklub på stedet. Det er ikke vores idé om et børnevenligt hotel, selv om det sikkert også kan være fedt med en børneklub.

We Travels Europa er unikke steder, som er solidt funderet i lokalområdet. Det er hoteller, som både kan levere nogle interessante omgivelser til børnene og også pleje voksenbehovet for fx at kunne få et par gode drinks eller et par glas med udsigt til noget rart og behageligt. Det må godt være cool og hyggeligt på samme tid.

Tag nu eksemplet Portugal. Det er i øjeblikket det bedste landeeksempel på det, vi leder efter i We Travel. Derfor har vi også åbnet op for Europa ved at lægge ud i Portugal. Her er varmt. Varmt klima, varm velkomst, varm service.

Casa Mae Fishhead

We Travels Portugal

Der har været besøgende på Algarvekysten i en menneskealder. Men der har ikke været gæster i Portugals bakker, på surfstrandene og i Lissabons forsømte kvarterer i årevis. Det ændrede sig pludselig omkring årtusindskiftet. Og stille men sikkert har Portugal udviklet sig til en favorit hos folk med hang til eventyrstemning, god mad og service samt - ikke mindst - fornuftige priser på oplevelserne.

Fra Portos fantastiske middelalderbykerne til bakkerne i Duoro, fra surfstrande og coolness nord for Lissabon til hjertevarme i miniaturelandsbyer og vild, smuk natur syd for Lissabon, fra Algarves hemmelige strande til Lissabons vibrerende storbystemning.

Noah Surf House night sky

Supergodt til familier

We Travels Portugal er hoteller, der både charmerer og overvælder. Det er stilrene gæstehuse med hjertevarme og plads til familier. Det er minimalistisk indretning, selv ude på bondegården i den vilde natur, men omgivet af økohaver og spraglede kunstinstallationer. Det er små hoteller med store hjerter, og det er den slags, vi samler på i We Travel.

Endelig er Portugal et overraskende nemt og praktisk land at tage familien med på en ferie, der kan tilfredsstille både voksne med lyst til storby og børn med behov for leg, bølger og sand mellem tæerne. Så i We Travel ser vi ikke bare Portugal som en destination til forlængede weekender. Vi synes faktisk, at I skal overveje et par stop rundt i landet, så I oplever variationen i et land, der både rummer coolness og autentiske smil.

Høj kvalitet til rimelig pris

Portugal har udviklet sig til lidt af en rejsekæledægge, fordi kvaliteten af natur, kultur og hotelscenen er høj og prisen absolut rimelig. For os i We Travel har Portugal vist sig som en charmerende europæisk smeltedigel af mange af de lande og oplevelser, vi typisk har fundet i det store udland - fra Thailand til Tanzania, fra Bali til Brasilien.

Klimaet er rart i Portugal det meste af året. Maden er blevet markant mere interessant og velanrettet de sidste par årtier. Og hotellerne er om nogle eksponenter for den fusion af tropisk varme og europæisk coolness, som er blevet en væsentlig del af oplevelsen på vores ferier i det 21. århundrede. Først som sidst virker Portugal som et land, der har bevaret sin sjæl og autentiske udstråling. 

Cascais beach

Lignende indhold

Få et unikt rejseforslag - helt uforpligtende

Vi bruger al vores viden og vores netværk til at gøre din rejse til noget særligt.
Giv os et kald eller udfyld kontaktformularen, så kvitterer vi med smil og indlevelse.
- og et tilbud, du forhåbentligt ikke kan sige nej til

Hvorfor We Travel?


  • Unikt og ansvarligt

    Vi giver dig bedre og mere unikke oplevelser og går op i, at dit besøg også er en gevinst for lokalbefolkningen.

  • Smil og ekspertise

    Vi giver dig rådgivning med smil, empati og viden, så du får en rejse, der er skræddersyet præcis til dig.

  • Attraktive priser

    Vi har et ekstremt smidigt omkostnings-setup og er derfor ofte billigere end både nettet og konkurrenter.

Få et nyhedsbrev med hemmeligheder, historier og holdninger

Vi leverer rejser med omtanke, og nyhedsbreve med indsigt. Og sender kun post, når vi har noget på hjerte.